Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias, 1791-1862, Historiker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indeholdt fortrinlige Gjengivelser af Njáls Saga, Eyrbyggernes og
Laxdælernes Saga, Egil Skallagrimssons og flere andre Sagaer. Værket
er ledsaget af forklarende Oplysninger samt en udførligere
Fremstilling af Islands Geografi, Historie og Samfundsforhold i
Fristatstiden. Denne Bog med dens friske, fyndige og beaandede Sprog
har været et af de vigtigste Hjælpemidler til at udbrede Kundskab
om Nordens Oldtid i Befolkningens store Lag. Den udkom i en
ny Udgave 1862-68.
Nær ved disse Arbejder staar hans «Nordisk Mythologi» (1849;
2. Udg. 1862). Bogen er i Forelæsningsform – 1845 var P. bleven
Professor i de nordiske Sprog ved Universitetet –, den har baade
i Stil og Mytheforklaring et stærkt subjektivt Præg, og hvor mange
.skjønne og træffende Udtalelser den end indeholder, lider den ikke
lidt af Uklarhed. I sin Fortolkning af Gudetroen vil P. ikke nægte,
at Naturens Fænomener have givet Anledning til flere Myther, men
han hævder dog, at selv i Saadanne Tilfælde har den personlige
Opfattelse eller Indvirkningen paa Sindet været mest bestemmende,
og at Mytherne i det hele bør forstaas som Udtryk for
Nordboernes menneskelige Følelser og Livsopfattelse.
Til det sidste Tiaar af hans Liv knytter sig hans største
Værk med den beskedne Titel: «Bidrag til den danske Litteraturs
Historie» (5 Bd., 1853-61-, 2. Udg. 1867-71). Stort anlagt og
rummeligt som alle P.s Værker giver det ikke blot alle nødvendige
bibliografiske og personalhistoriske Oplysninger, men fremstiller
hvert enkelt Værks og hver enkelt Forfatters Ejendommelighed og
ser dem i Lyset af Tidens almindelige Aand og dens Rørelser.
P. lader ikke, saaledes som det var sket i tidligere Værker,
Litteraturen alene omfatte Digtekunsten, men medtager den
videnskabelige og lærde Litteratur. Det er klart, at der i et Arbejde, som
stræbte mod saa høje Maal, maatte være meget, som senere maatte
berigtiges. P., der ellers overalt søgte til selve Kilderne og f. Ex.
i en ganske anden Grad end Molbech forstod netop at suge
Næring og Opfattelse ud af dem, havde ikke kunnet overkomme
dette for alle Forfattere og alle Omraader; mod hans
Periodeinddeling kunde der ogsaa gjøres Indvendinger. Ikke desto mindre
er dette Værk et af de skjønneste Arbejder inden for hele
Aarhundredets Litteratur, overalt baaret af den aandfulde Forfatters
eget Syn, hvert Værk er opfattet med Varme og Kjærlighed og
set i Sammenhæng med Folkets Historie og Kultur. Skjønt
unægtelig en vis Sygelighed havde sat sit Præg paa P.s Gemyt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
