Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias, 1791-1862, Historiker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sætningsbygning, P. af Fortællingens Indhold og den historiske Sammenhæng.
Og hvor klart end P. havde vist sit grundige Kjendskab til
Nordens Sprog, og hvor meget han end fremdeles fortsatte disse Studier,
var det ham afgjort imod, at Sproget skulde være hans
Forsknings endelige Maal; det var selve Historiens Begivenheder og
Aandslivet, der især grebe ham. En af sine Planer fra ældre Tid fik:
han virkeliggjort, da han i Aarene 1834-38 udgav
«Danmarks Historie i Hedenold» (3 Dele; 2. Opl. 1854-55). Denne Bog har
været og er endnu en Hovedkilde for hele det danske Folk til
Kundskab om Danmarks ældste Fortid saa langt tilbage, som
Sagnene række, og indtil Christendommens Indførelse. Et Arbejde
herover var i lange Tider ikke forsøgt, og det var naturligvis
forbundet med de største Vanskeligheder, især for Sagnhistoriens
Vedkommende. P. vilde ikke paa Suhms Maade give snildt udfundne
Forfatterhypotheser, han vilde paa den anden Side ikke heller
unddrage Læseren noget af Sagnenes Skjønhed, derfor gjenfortalte
han dem efter Kilderne med hele den Varme og poetiske Sans,,
som han besad. Hertil knyttede han saa kritisk vejledende
Bemærkninger om hvert Sagns mulige Oprindelse og dets Tilknytning,
til andre Sagn. En lignende Fremgangsmaade anvendte han over
for de bevarede gamle Kongerækker. I Opfattelsen af Sagnene
som historisk Kilde forandrede P. dog noget sit Standpunkt,
efterhaanden som det gik op for ham, at der ikke var megen historisk
Sandhed at finde bag den poetiske; den kritiske Granskning maa,
trække sig tilbage, skriver han, og, naar der skal fantaseres, hellere
lade Fantasien selv føre Ordet. I Værkets 2. Bind fortalte P. det
historiske Tidsrums ældste Tid indtil Svend Tveskjægs Død, endelig
skildrede han i 3. Del Asalæren, Landets Forfatning og Stænder,
Digtekunsten og det daglige Liv under krigerske og fredelige
Forhold. Der var næppe tidligere givet en saa fyldig Fremstilling af
Kulturlivet i Norden med stadig Fremhævelse af, hvad der særlig
var dansk Skik.
Uagtet dette Værk giver Videnskabsmanden al fornøden
Vejledning, er det fængslende for enhver læg Læser. Og det var
netop et af P.s Formaal at kalde Oldtiden levende frem for det
danske Folk. Hertil havde han allerede virket ved sin Oversættelse
af de norske Kongesagaer («Oldnordiske Sagaer, udg. i Oversættelse
af det kongl. nord. Oldskriftselskab», 4.-10. Bind, 1831-36), men
dog især ved de af samme Selskab udgivne «Historiske Fortællinger
om Islændernes Færd hjemme og ude» (4 Bind, 1839-44), der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
