Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petersen, Niels Matthias, 1791-1862, Historiker og Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mørke Tanker saa han ogsaa Danmarks Fremtid i Møde. Paa det
religiøse Omraade havde P. altid været den fromme Søger; han
havde for Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug kjønt fortalt
«Hans Egedes Levned» (1839) og «Dr. Martin Luthers Levned»
(1840; 2. Opl. 1866); senere i Livet synes hans Tvivl at voxe og et
bestemt Krav om at faa Troen lagt ind under Fornuften at blive
raadende, samtidig stiger aabenbart hans Mismod over ikke at finde
Hvile. Der faldt et Solglimt over hans sidste Leveaar, da
Studenterforeningen fejrede en Fest til hans Ære i Anledning af hans 70
Aars Fødselsdag, og da den beskedne, fordringsløse Mand her
hørte taknemmelige Udtalelser om, hvad han som Fædrelandets og
Modersmaalets Talsmand havde virket for den danske Ungdom;
Ploug havde skrevet skjønne Sange til Festen. Et halvt Aar efter
døde han, n. Maj 1862; hans Hustru fulgte ham i Graven 27. Juli
s. A. Deres Ægteskab var barnløst.
P. var 1841 bleven optaget til Medlem af Videnskabernes
Selskab, 1856 udnævnt til Etatsraad. Samfundet til den danske
Litteraturs Fremme udgav hans «Samlede Af handlinger» i 4 Bind
(1870- 74).
Erslew, Forf. Lex.
Nord. Univers. Tidsskr. 1863
I. Steenstrup, Historieskrivningen i Danm. i d. 19. Aarh.
N. W. T. Bondesen, Smaa Mindeblade om N. M. Petersen (1891).
F. Rønning, Fire fynske Bøndersønner.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
– Som nordisk Sprogforsker er N. M. Petersen den første af
Rasks Disciple. Den overvældende Indflydelse, som den geniale
Forsker udøvede paa ham, begyndte allerede under Samlivet i
Skoleaarene i Odense, og den strakte sig gjennem hele Livet, saa
meget mere som de vedbleve at være knyttede til hinanden ved
stærke Venskabsbaand. P. lagde ikke Skjul paa, hvad han skyldte
Rask. Af sin udelte Beundring for Mesteren har han til Tider
kunnet lade sig henrive endog til Overdrivelse. Han har saaledes
i Levnedsskildringen 1834 ladet de Ord falde om Rask: «Han
kunde tale Sanskrit med Hinduen og Littavisk med Letten», en
Udtalelse, der, som den er bleven benyttet, har bidraget til hos
Almenheden at udbrede vrange Forestillinger om, hvad der var
Rasks egentlige Storhed. At Udtalelsen kun har været et
øjeblikkeligt Stemningsudbrud, fremgaar af en Bemærkning i et senere
Skrift (Saml. Afhandl. II, 269).
P. optraadte, medens han endnu var Seminarielærer paa Fyn,
som sproglig Forfatter af Rasks Skole, i det han 1826 udgav 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
