Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Joachim Godske Greve, 1746-1818, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ridder af Elefanten blev han 1783. Gehejmeraadstitelen havde han
faaet 1775.
Medens han saaledes steg højere og højere, var han kommen
i en nøje Berøring med Schack-Rathlou, der ogsaa havde staaet
hans Fader nær, og han sluttede sig med den største Tillid til
denne Statsmand, med hvem han samstemmede mere end med
nogen anden af Datidens politiske Personligheder. For ham lettede
han sit Hjærte, da han var ængstelig ved at skulle have med
Rentekammeret at gjøre, og ham tog han paa Raad med, da han, 36 Aar
gammel, tænkte paa at gifte sig. Første Gang, Schack-Rathlou
anbefalede ham en ung Dame til Kone, blev det ikke til noget
dermed. M. syntes vistnok meget godt om hende; men hans Fader
fandt uheldigvis, at der var noget i Vejen med hendes Taille, især
ved den ene Skulder, og efter hans Forestillinger lod M. da Sagen
falde. Han var imidlertid meget kjed deraf, men skrev dog til
Schack-Rathlou om atter at tænke paa ham, naar han traf en ung
Dame, som han syntes kunde passe til ham; han tilføjede som en
Indskrænkning, at han umaadelig nødig vilde have en Hustru fra
Holsten. Schack-Rathlou saa sig da atter om efter en saadan til
ham; men det blev netop en Dame fra Holsten, en Frøken Georgine
Buchwald (f. 31. Marts 1759), Datter af Landraad Casp. B., hans
Valg faldt paa, og han maatte derfor bestaa en Kamp med M.s
«Fordomme». Omsider gav denne dog efter, og dette Ægteskab
(sluttet 6. Nov. 1783), der var blevet til paa en saadan, alt andet
end romantisk, Maade, blev siden i høj Grad lykkeligt.
Den Samstemning, der fandt Sted imellem M. og Schack-Rathlou,
traadte stærkest frem, hvad det store Landbospørgsmaal
angik. M. stod her ganske paa sin Faders Standpunkt, der ogsaa
faldt sammen med Schack-Rathlous. Han kunde indlade sig paa
Reformer af økonomisk Natur, og han indlagde sig en virkelig
Fortjeneste ved at faa Forordningen af 23. April 1781 udstedt,
hvorved endelig Fællesskabet ogsaa inden for de enkelte
Landsbyers Omraade fik et Dødsstød. Men de videregaaende Reformer
fandt i ham en lige saa bestemt Modstander som i Schack-Rathlou,
Guldberg, C. F. Rosenkrantz og andre. Samvittighedsfuld og grundig
i sit Arbejde manglede han paa dette Omraade frit og stort Syn,
og det var ogsaa betegnende for hans ultrakonservative Standpunkt,
at han forholdt sig uvillig til Nordmændenes Ønsker om Fritagelse
for den Tvang, som Forordningen af 16. Sept. 1735 havde paalagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
