- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
424

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Joachim Godske Greve, 1746-1818, Statsminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Moltke, Joachim Godske Greve, 1746-1818, Statsminister,
var en yngre Søn (den 5.) af ovennævnte Adam Gottlob Greve M.
(d. 1792) og født i dennes 1. Ægteskab 27. Juli 1746. For ham
som Søn af den indflydelsesrigeste Mand i Landet var det ikke
svært at komme frem; han var kun 9 Aar, da han blev Lieutenant,
og 10 Aar, da han blev Kapitajn i Fodfolket. I en Alder af 14
Aar blev han Kapitajn i Garden. Men det videre Avancement
paa den militære Løbebane tiltalte ham ikke. Han hørte juridiske
Forelæsninger, saa snart han var i Stand til at følge Saadanne, og
Faderen, som forstod at skatte Betydningen af en omhyggeligere
og mere omfattende Uddannelse end den, han selv havde faaet,
lod den vel begavede Søn, da han blev 16 Aar, foretage en
Udenlandsrejse paa ikke mindre end 5 Aar. M., der var en flittig,
samvittighedsfuld Natur, studerede med Grundighed ved flere
Universiteter; under sit Ophold i Leipzig blev han nøje knyttet til
Digteren Gellert, med hvem han senere stod i stadig Brevvexling;
ogsaa den ansete Filolog Ernesti satte megen Pris paa ham.

Da han kom hjem, blev han 1768, 22 Aar gammel,
Kammerherre (efter at have været Kammerjunker siden 1759), og, hvad
der er betegnende for Datidens Stormandsvælde, han fik samtidig
Stilling som Deputeret i Søetatens General-Kommissariatskollegium
(1770 Deputeret i Admiralitets- og General-Kommissariatskollegiet);
men saa bragte Struensee-Tiden en kort Afbrydelse. Han, der ikke
vilde indlade sig med de nye Magthavere, tog sin Afsked i April
1771; men strax efter Struensees Fald fik han sit Embede igjen,
20. Jan. 1772. Kort efter blev han Deputeret for Finanskollegiets
danske Kammer, Direktør for Øresunds Toldkammer og Medlem af
Overskattedirektionen (2. Juli 1772). Derfra avancerede han videre,
saa at han 14. Jan. 1773 blev 1. Deputeret i General-Toldkammeret,
Deputeret i Finanskollegiet, Kommercekollegiet og Bjærgværksdirektoriet.
Herfra ophøjedes han, for øvrigt ingenlunde efter eget Ønske,
men med Ængstelse for de Opgaver, han maatte faa at gjøre med,
til som 1. Deputeret at komme i Spidsen for Finanskollegiet med
Rentekammeret og Bjærgværksdirektoriet og til at være Direktør for
Fonden ad usus publicos (9. Dec. 1776). Med den Virksomhed,
han her fik, forenede han snart efter saa vidt forskjellige Stillinger
som det at blive Medlem af General-Vejkommissionen (1778) og
Chef for det kongl. Bibliothek (1780); endelig blev han (28. April
1781) ogsaa Statsminister. Naturligvis tilfaldt der ham tillige
Ordensdekorationer. Hvid Ridder var han bleven 1773, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free