Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moltke, Joachim Godske Greve, 1746-1818, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem ved at forbyde Indførsel af Korn til det søndenfjældske Norge
fra andre Steder end fra Danmark.
Aabenbart trængtes der i Landbosagen til nye Kræfter, og det
var fra den Side set godt, at M. gik af fra sine Embeder 14. April
1784, og at han som i. Deputeret i Rentekammeret afløstes af
Chr. D. Reventlow. Herefter var M.s politiske Rolle udspillet for
ikke mindre end 30 Aar, og han maatte som Privatmand se paa,
at Landboreformerne gik deres Gang, disse Reformer, om hvilke
han skrev til Schack-Rathlou, at de «kun sigte til at tilintetgjøre
vor Tilværelse og ødelægge Statens Hjælpekilder».
Imidlertid havde M., der var en god Økonom og tillige skal
have spekuleret heldig i Aktier, samlet sig Formue og kjøbt Godset
Einsiedelsborg i Fyn (1781). Han kunde ret hellige sig til dets
Bestyrelse, og ved Siden deraf optoge ogsaa Vemmetofte Klosters
Sager ham meget. Han var allerede 1776 bleven en af dets tvende
Kuratorer, og den store Dygtighed, han besad som Godsadministrator,
kom i de 42 Aar, hvori han virkede i denne Stilling, i høj
Grad Klosteret til gode. Ogsaa for Vallø Stift, som han 1791 blev
Kurator for, viste han en lignende Interesse. I Aaret 1792, da
hans Fader døde, blev det ham, der kom til at arve Grevskabet
Bregentved. I Følge en Tradition i Familien var hans ældre Broder
Christian Magnus egentlig udset til at følge efter Faderen som
Lensgreve; men den gamle M. havde udelukket ham derfra paa Grund
af hans Sympathier for den franske Revolutions Ideer. Da der
vilde paahvile den, som overtog Grevskabet, en Del Udbetalinger,
der kunde være trykkende nok, og da M. formodentlig frygtede
slemme Virkninger af de ham forhadte Landboreformer, var han i
flere Aar i Tvivl, om han skulde overtage Grevskabet; men da
han fik en Del kontante Penge ved efter Christiansborg Slots Brand
at sælge det Moltkeske Palais paa Amalienborg, og da der kom
gode Aar for Landmændene, besluttede han sig, til Held for sig
og sine Efterkommere, til at overtage Grevskabet. Einsiedelsborg
solgte han 1792.
Hvor meget hans private Forhold end optoge ham, var han
dog misfornøjet med at være uden politisk Indflydelse; han blev
under disse Forhold endnu mere konservativ, end han ellers vilde
være bleven, lige til haardnakket at holde paa sin gammeldags
Klædedragt og sine gammeldags Manerer. Imidlertid var han dog
fordomsfri og brav nok til at vise sin Hyldest imod Mindet om
den Mand, hvem Regeringsforandringen 1784 havde hævet højere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
