Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
- 10. Trolovedes Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformatorernes Grundtanke, at lade den ægteskabsstiftende Handling
være kun een. Under Navn af Bryllup eller Vielse stod den
gamle Bortfæstning, udført af Præst, nu igen tilbage som den ene
gyldige Form for Indgaaelse af lovligt Ægteskab.
*
10
Af det foregaaende vil det være klart, at Trolovedes
Skilsmisse kun med Vanskelighed kunde finde Sted. I den katolske
Tid havde Grunden hertil været let forstaaelig: Trolovede var
jo givne sammen, det vil sige gifte; men Ægteskabet var et
Sakramente, hvis Virkninger ikke atter kunde hæves hverken i Live
eller ved den ene Parts Død. De faa Eksempler paa Trolovedes
Skilsmisse, som vi kender fra den katolske Tid, angaar da ogsaa
saadanne Tilfælde, hvor det ægteskabelige Samliv ikke endnu
var begyndt, og hvor det havde vist sig, at Parterne var for nær
beslægtede til overhovedet at maatte ægte hinanden. Det mest
bekendte Eksempel herpaa i Danmark var Henrik Rosenkrans’s
og Jomfru Margrethe Gyldenstjernes Skilsmisse Aar 1530.
Denne Begivenhed vakte i sin Tid, som naturligt var, betydelig
Opsigt. Sagen angik jo to af Landets mægtigste Slægter og havde
derhos en hemmelig Historie, hvis Traade vi endnu nogenlunde
kan følge. Henrik Rosenkrans’s Søster Mette, der var gift med
Erik Banner, var imod Broderens Giftermaal med Jomfru
Gyldenstjerne, da hun havde fattet Nag til denne og skal have lovet,
at saavidt det stod til hende, skulde de aldrig faa hinanden. Hun
søgte derfor paa enhver Maade at stemme Broderen ilde mod sin
Trolovede og vække Skrupler hos ham mod Forbindelsen. Fuldt
saa megen Virkning paa Henrik Rosenkrans som Søsterens
Overtalelser lader dog Synet af Jomfru Clara Bille til at have haft
Hvad enten det nu var denne Jomfrus Skønhed eller hendes
Dyder eller Faderen Anders Billes Rigdom, der gjorde stærkest
Indtryk paa ham, saa besluttede han sig til at hæve Trolovelsen
med Jomfru Margrethe Gyldenstjerne for at ægte den anden.
Som Paaskud brugte han, at han og hans Trolovede var
Næst-søskendebørn, og at han frygtede for, at "da de var hinanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0224.html
