Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Trolovedes Skilsmisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa nær i Slægt og Byrd, Ægteskab ikke skulde blive dennem
til Lyksalighed paa Sjælens Vegne". Dette Paaskud er i flere
Henseender mærkeligt. At han har haft Ret i sin Slægtskabs-Angivelse
er der ingen Tvivl om. Men undre maa det, at under
slige Omstændigheder en Trolovelse overhovedet har kunnet
finde Sted; og naar den har fundet Sted og tilmed bestaaet i flere
Aar, at man saa ikke i Mellemtiden har indhentet Pavens
Bevilling til Ægteskab. En af hendes Brødre, Knud Gyldenstjerne,
var dog Biskop i Odense.
Om den nærmere Forklaring paa alt dette tier Beretningerne.
Vi kan kun slutte, at det maa have været et haardt Sammenstød,
da de to mægtige Slægter i denne Anledning tørnede sammen i
København i Juli Maaned 1530. I tre Dage varede Striden. "Var
al Slægten derover i tre Dage; da er det nu, Gud des Lov!
kommet til en god Ende". Forliget gik ud paa, at begge Parter
nu skulde "være hinanden ledige, kvitte og adskilte, og hver
maatte forsee sig med Giftermaal, eftersom Gud vil dennem
tilføje". Henrik Rosenkrans skulde skikke Bud til Rom og skaffe
paveligt Brev og Fritagelse for enhver mulig Virkning af deres
tidligere Trolovelse, – "flye hende at hun maa gifte sig igen",
som et samtidigt Privatbrev udtrykte det. Sluttelig afgav Hr.
Henrik den Æreserklæring til Jomfru Margrethe, at han ikke
vidste andet med hende end Ære, Dyd og Godt, og at hun varen
ærlig og god Jomfru; vilde nogen hende andet paasige, skulde
han være den, som vilde hjælpe til det at paatale og afværge
baade med Haand og med Mund, med Ord og Gerning.
Efter at derpaa Fæstensgaverne fra begge Sider var
tilbagegivne, fandt endelig den egentlige Skilsmisse Sted, idet paa
gammeldags Vis et Klæde blev skaaret itu imellem dem. Det var
samme Skik, som omtales i Visen om Aksel og Valborg:
Saa fulgte de dennem til Alteret hen,
Fik dennem Klædet i Hænde;
De løste det Baand og vare ej sen,
Thi Svenden var Jomfruens Frænde.
Det Klæde mellem dem skaaret blev,
Hver fik af dennem et Stykke,
Saa lever den aldrig i Verden saa gæv,
Der selver kan raade sin Lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
