Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
katolske, der havde talt Landets bedste Slægter i sig, og som det
var en Ære at betjenes af, men den nye lutherske, som enhver
Adelsmand holdt sig for god til at indtræde i. Men skulde disse
tarvelige Præster være med ved enhver Trolovelse, sank det at
have gejstlig Betjening ved en saadan ned til at være almindeligt
og altsaa simpelt.
Indtil Aar 1582 havde mange Adelsmænd af gammel Vane
benyttet gejstlig Bortfæstning; men fra dette Aar, da Præsts
Nærværelse blev lovbefalet, maatte Stemningen slaa om.
Ikke ganske uden Grund saa man noget krænkende i den
Bestemmelse: "Efter denne Dag skal ingen Trolovelse ske,
foruden at Præsten og fem andre Vidnesbyrd i det mindste ere der
overværendes". Præsten mødte jo her som en Slags Overvidne,
der enten ligefrem ledede Handlingen eller dog ved sin
Nærværelse gav de andre Vidnesbyrd deres Vægt. Men det var dog
vel galt for fem Adelsmænd, som retsgyldige Vidner at blive sat
i Klasse under een Gejstlig. Ganske naturligt blev fra nu af
Præsten lidt efter lidt en stødende Skikkelse ved adelig Trolovelse.
I Stedet for vendte man tilbage til den tidligere Skik, hvor Slægt
og Venner som Vidner mødtes i Hjemmet; den paabudte
gejstlige Trolovelse ændredes om i Lighed med den gamle verdslige
Bortfæstning. Allerede Aar 1555, da man først forsøgte
Tvedelingen indført, synes Bisperne at have maattet indrømme
Adelen Ret til at undvære Præst ved Trolovelse[1]. I
Ægteskabs-Ordinansen af 1582 berøres dette Punkt ikke, men vi veed, at
adelig Trolovelse kort efter stundom fandt Sted uden Gejstliges
Nærværelse. I Christian den Femtes Danske Lov fik endelig
denne Forret Ord: "Ingen Trolovelse skal ske, uden at Præsten
og fem andre Vidnesbyrd i det mindste ere der overværende.
Holdes dog iblandt dennem, som ere i Rangen eller af Adel, og
dennem som lige med Adel agtes, for fuldt Ægteskabs Løfte, hvor
begge Parterne i seks af fælles Venners Nærværelse tilsige
hverandre Ægteskab og give hinanden fuldt Jaord"[2].
Men herved var Trolovelse ved Præst stemplet som noget af
lavere Art. Flere og flere søgte at unddrage sig den, og Aar 1799
afskaffedes Trolovelse helt som offentlig Handling. Forlængst
var den Gang den gamle Skik, at trolove Børn, ophørt. Efter
næsten tre Hundrede Aars Forløb sejrede da endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
