Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
din Ægtehustru, og at I ere trolovede og givne hjemme tilsammen?
– Ja, det bekender jeg. – Kvinde! bekender du, o. s. v.
Saa giver.hverandre eders Haand derpaa i denne Almues
Nærværelse" o. s. v.
Sluttelig forklarede Peder Palladius kort sine Tilhørere de
nye Regler, som Kirkeordinansen havde indført, og fremhævede
særligt Bestemmelsen om, at Lysning fremtidig skulde gaa forud
for hvert Ægteskab, hvad enten dette saa sluttedes for
Kirkedøren eller i Hjemmet: "Herefter maa ingen gives tilsammen,
hverken af Præstemænd eller andre, førend der er lyst tre Gange
af Prædikestolen om deres Ægteskab, om der kunde være nogen,
som kunde have noget deri at sige". Men naar de saa – saaledes
ender han – er givne sammen af Præst eller Lægmand – saa er
de ogsaa Ægtefolk, Ordinansen forlanger ikke mere af dem.
"Ikke behøve de alle sammen gøre Bryllup, som lade dem
vie af Sognepræsten. Det giver sig vel selv. Hvo det formaar, han
gøre Bryllup; men hvilke, som ikke formaa at gøre Bryllup, de
komme alligevel til Kirken og lade dem vie og gaa siden hjem
tilsammen og æde, hvad Gud haver givet dem, tilsammen"[1].
Det Bryllup, hvortil Peder Palladius her sigtede, var den store
og kostbare Fest, der i den katolske Tid for de velstaaende var
fulgt, ofte længere Tid, efter Bortfæstningen. Ved denne
Slutningsfest var Parret paany blevet givet sammen, havde i alle
Gæsternes Nærværelse besteget Brudesengen og Dagen derpaa
i Kirken modtaget Præstens Velsignelse. Om hele dette store
Festtilbehør sagde Peder Palladius med Rette, at det var ikke
Hvermands Sag at bekoste sligt; havde nogen Raad dertil, nu vel,
saa maatte han gerne gøre det, men nødvendigt var det ikke.
Ifølge Palladius’Opfattelse laa da altsaa Hovedpunktet i
"Vielsen", og under dette Navn, der tidligere egentlig havde betegnet
den ved det store Bryllup meddelte kirkelige "Velsignelse"
(benedictio) forstod nu baade han og de fleste i hans Samtid den
af Præst udførte Bortfæstning for Kirkedøren. Denne
var, som vi har hørt, efter Palladii Mening langt at foretrække
for den verdslige Bortfæstning i Hjemmet.
Ser man imidlertid nøjere til, saa er det eneste Bevis for dens
større Fortrinlighed, som Peder Palladius anfører, at den er mere
vidnefast, for saa vidt her er flere til Stede. Det er altsaa af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
