- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
205

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

retslige, ikke af kirkelige Grunde, at Palladius anbefaler den. Og i en
Tid, hvor Retsprotokoller og Kirkebøger var ukendte, kan man
heller ikke nægte, at hans Tankegang var overbevisende: Som
uskreven Kirkebog betragtet var den store nyhedslystne Hob
foran Kirkedøren ved Højmessetid langt mere paalidelig end
nogle, maaske drukne, Slægtninge i en afsides Storstue.

Der kan dog næppe være nogen Tvivl om, at Peder Palladius
foretrak kirkelig Vielse af mere end blot retslige Grunde. Som
Kirkens Tjener maatte han sætte den højt over den verdslige
Bortfæstning. Vil man have et Indtryk heraf, saa lægge man
Mærke til, at han ved Omtale af Lysningen glemmer at fremhæve,
at man heri ogsaa havde en ganske god Form for den ønskede,
kirkelige Offentliggørelse. Han vogtede sig vel for at drage den
Slutning, der maatte ligge Datiden nær: Naar Lysningen har gjort
Forbindelsen vidnefast, kan man godt nøjes med at lade
Bortfæstningen udføre i Hjemmet af "andre" og behøver ikke at gives
sammen for Kirkedøren af "Præstemand".

Var end Peder Palladius i sit Hjerte imod den verdslige
Bortfæstning, saa bekæmpede han dog ikke dens Retsgyldighed. I den
Henseende forholdt han sig ganske som Luther og Melanchthon.
Det Maadehold, som Peder Palladius saaledes viste, svandt
imidlertid hurtigt hos den lidt yngre Slægt, og inden kort Tid gjorde
flere af de nye Bisper, besjælede af kirkelig Nidkærhed,
ligefremme Overgreb, der ikke lod sig forsvare ud fra Kirkeordinansen
og kom i bestemt Strid med den verdslige Lov.

*



Den Vej, ad hvilken man ledtes frem til kirkelige Overgreb,
synes at have været den af Palladius omtalte: Hvorledes
Folk, der tidligere havde været verdsligt bortfæstede, nu skulde
forholde sig. I Aaret 1546 opstillede man paa Kirkemødet i
Antvorskov det ikke ubillige Forlangende, at Præster, med hvilke
sligt var Tilfældet, skulde i Kirken forkynde deres Ægteskab
[1].
Men Aar 1550 gik Bispen i Fyn langt videre, idet han udstedte
følgende voldsomme Bestemmelse om Lægfolk i samme Tilfælde:
"Mod de ugudelige, som ikke ville lade sig komme udi Ægteskab


[1] H. Rørdam: Danske Kirkelove I 256.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free