Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med disse Forholdsregler mente man i Danmark at have klaret
Vanskelighederne. Den betydeligste Talsmand for denne
Reformationens første Tidsalder var Sjællands Bisp, Peder Palladius.
Og simpelt og letfatteligt fremstillede han Sagen for de
sjællandske Bønder: "Ingen maa leve til Hobe uden Ægteskab, i Skænds
Levnet. Men ingen maa heller leve tilsammen i Ægteskab, uden
at de kunne bevise deres Ægteskab". Et Ægteskab – saaledes
er hans følgende Tankegang – kan nu ganske vist sluttes lovligt
paa to forskellige Maader, enten ved verdslig Fæstning i Hjemmet
eller ved Vielse af Præst for Kirkedøren. Men hvilken af
disse Maader, der er at foretrække, er let nok at forstaa, thi den
ene afgiver et langt sikrere Bevis end den anden for, at
Ægteskabet er blevet lovlig sluttet.
"I vide ikke, hvad Fare eder og eders Børn paahænger, naar
I ere ikkun trolovede eller hjemme tilsammen givne aleniste, og
ikke komme for Kirkedøren tilsammen og lade eder vie. Der
kunde være een Mand eller to til Stede, den Tid I blev saa
hjemme givne sammen; de kunne dø bort førend I selv. Der
kunde komme en efter eders Død og kalde eders Barn en
Horesøn. Hvormed vil han da bevise sine Forældre at have været to
Ægtefolk, naar de ere alle bortdøde, som paa den Tid hos vare?
Men dersom I gjorde Bryllup heller ellers lod eder vie sammen i
Kirken, da kunde der komme unge Børn til eders Bryllup, ti eller
tolv Aar gamle, som siden voksede op og kunde bære Vidnesbyrd
om eders Ægteskab hundrede Aar derefter, om nogen vilde kalde
eders Børn Horebørn. Derfor er Vielse skikket af gammel Tid
Ægtefolk til Gode; ellers vil der komme Klammer efter eders
Død, og I sætte en ond Klud paa eders Børns Kaabe, naar som I
forsmaa at komme til Kirke og lade eder vie tilsammen".
Hvis noget Ægtepar, slaaet heraf, skulde fortryde, at de i sin
Tid kun havde ladet sig give sammen i Hjemmet ved verdslig
Bortfæstning og ikke vie af Præst for Kirkedøren i mange
Vidners Paasyn, saa kunde det gøres godt endnu: "Hvo som hertil
haver det forsømt, da kunne I endnu give eders Sognepræst det
til Kende, saa kan han kalde eder af eders Stole en Søndag, naar
Tjenesten er ude, og sige saa tilden gode Almue: I gode Kristne!
Disse to Personer ville nu aabenbare deres Ægteskab, saa ville
vi gerne høre deres Bekendelse. Mand! bekender du, at hun er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
