Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anderledes med Luther. Han skulde, idet han brød med
Moderkirken, paa en Maade gennemløbe hele Fortidens
Udvikling. Da han tilmed stod som Forkæmper for en ny
Tankegang, som han kun ved Hjælp af den verdslige Magt, men uden
fuld kirkelig Myndighed skulde gennemføre, saa blev hans og hans
Hjælperes Færd ganske naturligt præget af en vis Usikkerhed i
Valget af Midlerne.
Luther begyndte, ligesom Romerkirken i sin Tid, med at
erklære alt Ægteskabet vedkommende for noget Kirken ligegyldigt.
I Bogen om "Brudevielse" skriver han saaledes: "Det er et
almindeligt Sprog: saa mange Lande, saa mange Sæder. Efterdi at
Bryllup og Ægteskabsstat er en verdslig Haandtering, da bør os
aandelige eller Kirketjenere intet at ordinere eller regere derudir
men lade hvert Land og Stad heri nyde og beholde sin Brugelse
og Sædvane. Sommesteds føre de Bruden tvende Gange tii
Kirken, baade om Aftenen og om Morgenen, sommesteds ikke uden
een Gang; somme forkynder og oplyser deres Ægteskab paa
Prædikestolen to eller tre Uger tilforn. Dette og alt andet saadant
lader jeg Herrer og Fyrster, Borgmestre og Raad skaffe og gøre,
som de vil. Det kommer mig intet ved"[1]. Endnu stærkere
Udtryk brugte Luther Aar 1530 i Skriftet om "Ægteskabssager":
"Jeg værger mig fast, raaber og skriger, at man skal overlade
slige Sager til den verdslige Øvrighed, og, som Kristus siger, lade
de Døde begrave deres Døde"[2].
Men, ligesom Romerkirken i sin Tid, saaledes opdagede ogsaa
Luther snart, at det vilde være urigtigt at overlade hele dette
Omraade i den verdslige Magts Vold. Hensyn til Menighedens
Tarv saa vel som Kappestriden med Katolicismen ledte ham
hurtigt til at inddrage Ægteskabssagerne under den nye Kirke.
Det er disse Hensyn, der allerede kommer til Orde i hans Bog
"Om Brudevielse", naar det hedder:
"Men naar man begærer af os, at vi skulle for Kirkedøren eller
i Kirken læse Guds Velsignelse og bede vor Bøn over Brud og
Brudgom eller vie dem tilsammen, da ere vi skyldige det at gøre.
..... Efterdi at man haver hidtil bruget saa drabelig stor Prang
med Munke og Nonner i deres Indvielse – endog at deres Stat
og Væsen er ugudelig og klar menneskelig Tant og Digt, som
ingen Grundvold haver i Skriften – hvor meget mere skulle vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
