- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
199

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saa længe Trangen til Forbedring blot i Almindelighed var til
Stede, kunde Romerkirken tage Afstand derfra og delvis hævde
sin Værdighed ved at lære: Alt, hvad Ægteskab angaar, er af
lavere Art, kun den ugifte Stand er den Gud velbehagelige. Men
Spørgsmaalet blev brændende, Trangen til Afgørelse uafviselig,
da Munken Luther vovede at lære: Ugift Stand er kun Djævelens
Hylster, Ægteskabet er den ene sande, guddommelige Stand.

Som bekendt blev dette Stridsspørgsmaal en af Hovedgrundene
til, at Nordtyskland og Skandinavien udskilte sig fra
Romerkirken. Med Urette vilde man dog betegne den Tilstand, der
herskede i Norden før Reformationen, som den ægte katolske, og
hvad der ændredes herved som ene Luthers Værk. Forholdene
forud betegner en Forfalds-Tilstand, der var fælles for
hele Evropa
; i de sydlige Lande foretoges Udrensningen med
Kirkens egne Midler og paa Kirkens egen Grund; i Nordevropa
havde den tillige en Udskillelse fra Moderkirken til Følge.

Den Forbedring af de Ægteskabet vedrørende Forhold, som
saaledes samtidigt tilsigtedes syd og nord for Alperne, maa ses i
sin indre Forbindelse for helt at forstaas. Reformationen
indenfor Romerkirken
foretoges under den Form, at
Kirken forbød den blot verdslige Bortfæstning og inddrog al
Bortfæstning under sig
. Vel tillod den, at sponsalia de futuro
(umyndiges Bortfæstning) fremdeles maatte foregaa under alene
verdslig Form, men samtidig svækkede den Betydningen af denne
Art Forbindelse ved at ophæve den gamle Regel: at saadan
Forbindelse blot ved senere ægteskabeligt Samliv kunde gaa over til
retsgyldigt Ægteskab. Ligeledes afskaffedes hemmelig Trolovelse,
Kun den Form for Bortfæstning anerkendtes da som ægteskabsstiftende,
hvor begge de myndige Parter i Nærværelse af Præst
og to eller tre Vidner afgav deres Samtykke til at ægte hinanden
[1].
Naar de saaledes var forenede, var de Ægtefolk, hvad enten de
saa desforuden efter Brylluppet mødte i Kirken for at modtage
Kirkens Velsignelse eller ikke.

Denne Ordning var simpel og klar og bar tydelige Spor af
Romerkirkens gamle Evne til at gribe ordnende ind. Det var jo
heller ikke et nyt, pludseligt indtraadt Forhold, her skulde
ordnes. Kirken havde haft Tid nok til at lære Misbrugene at kende
og afveje de dertil svarende Midler.


[1] Historisk Tidsskrift 5te Række I 366 og III 708-11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free