Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ære denne gudelige Stat og med mange herlige Stykker vie Brude
og Brudgomme tilsammen og bede for dennem og ære dennem"
o. s. v.[1].
Hvorledes tænkte da Luther og Reformatorerne sig den nye
Ordning? Ja, her bristede det paa fuldt Overblik saa vel som
Klarhed i det enkelte. Og dette kan ikke undre. Først Aar 1564
naaede jo Romerkirken paa Kirkeforsamlingen i Trient til
tydeligt at udtale, paa hvad Maade den mente at burde bekæmpe den
for Haanden værende Brøst og rettelig ordne Forholdet. Men
hvorledes skulde da Luther alt omkring Aar 1530 kunne have
været helt klar herpaa? Hertil kom, at hans Opgave foruden at
omfatte langt flere end dette ene Spørgsmaal tillige paa dette
enkelte Omraade var videre rækkende end Romerkirkens. Han
skulde ikke blot regelbinde Formerne for Ægteskabets Stiftelse,
men samtidig skulde han bekæmpe den katolske Lære om
Klosterlivets Fortjenstlighed og hævde Læren om Ægteskabet som
den Gud velbehagelige Stand. Og disse to sidste Punkter
udgjorde aabenbart for ham de vigtigste.
Følgen blev, at den lutherske Ordning af Formerne for
Ægteskabets Stiftelse ikke blev et fast og klart afsluttet Hele, men
kom til at gennemløbe en Udvikling. Dreven af en indre
Nødvendighed bar denne Udvikling fremad mod en Ordning omtrent
som den katolske af 1564. Men de ledende var ikke fra første
Færd sig Maalet fuldt bevidst; de førtes med af Forholdene fuldt
saa meget som de styrede. For Danmarks Vedkommende
fremkaldte dette en Overgangstid fra Reformationens Indførelse
indtil Aar 1582, et Tidsrum, hvori – alt imens Maal og Midler
klarede sig for Kirkens Mænd – Forvirringen i de virkelige
Forhold samtidig naaede et Højdepunkt.
Det Maal, som foresvævede Luther og med ham de danske
Reformatorer, var at samle alt, hvad der hørte til Ægteskabets
Stiftelse, til een Handling, som Kirken og det verdslige Samfund
endrægtigt skulde søge at gøre saa værdig, klar og afgørende som
muligt. Det blev derfor ved Reformationens Indførelse i Danmark
bestemt i Kirkeordinansen og den saakaldte Odenseske Reces:
Herefter maa ingen gives tilsammen, der 1) enten er hinanden
beslægtede i tredje Led 2) eller endnu i deres umyndige Aar
3) eller kun lønligt trolovede uden deres Vilje, som de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
