Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Bortfæstningens historiske Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere omtalt Forsøget paa at faa Fæstegaverne ved denne
Lejlighed afløste af de viede Jrolovelsesringe. Et andet Forsøg i
samme Retning, hvor Kirken naaede endnu videre frem, var
Paa-budet om, at intet Giftermaal maatte finde Sted uden forudgaaet
kirkelig "Lysning".
I hvilket Omfang Kirken her har faaet sat sin Vilje igennem,
er vanskelig fuldt at overse. Men i og for sig var det en meget
naturlig Bestemmelse, naar Ægteskab mellem beslægtede indtil
fjerde Led var forbudt, da at sikre sig Overholdelsen heraf ved
forud for enhver Forbindelse at lade gaa en Frist af nogle Uger,
i hvilke det paatænkte Ægteskab, offentlig anmeldt, forelaa til
Prøvelse. Og ganske svarende til Datidens Forhold var det at
lade den offentlige Anmeldelse foregaa ved en Forkyndelse i
Kirken. For saa vidt faldt Statens og Kirkens Interesser her
sammen.
Kirken gik imidlertid et Skridt videre end nødvendigt, idet
den forandrede den offentlige Anmeldelse til en Anmodning om
kirkelig Bøn for Parret. I den ved Reformationens Begyndelse
brugelige Formular var denne Omdannelse forlængst fuldbyrdet.
Efter Frants Wormordsens og Peder Palladius’ indbyrdes lidt
afvigende Forskrifter, begge Efterligninger af Luthers, lød
Indholdet omtrent saaledes: "Hans N. og Margrethe N. ville give
dennem tilsammen udi den hellige Ægteskabs Stat. Derfor
begære de den hellige Kirkes almindelige Bøn for dennem, at det
maa blive dennem til Lykke i et gudfrygtigt Levned. – Om
Nogen haver derudi at sige, da gøre sig det i Tide eller tie sig
stille derefter. – Gud give dennem sin Naade og Velsignelse!
Amen"[1].
Hvis det fuldt var lykkedes Kirken at tvinge denne sin
Lysning igennem, vilde den derved have gjort al Bortfæstning,
ogsaa den verdslige, afhængig af sig. Vist er det, at den naaede et
godt Stykke frem. Vil man have en Maalestok for, hvor vidt den
overhovedet naaede i sine Forsøg paa at tilegne sig den
verdslige Bortfæstning, lægge man Mærke til følgende to Lovbud: I
den saakaldte Lundske eller Helsingborgske Stadsret hedder
det: "Hvilken Mand, der vil fæste sig Kone eller Mø til Hustru,
da skal han hende med Præst-Vidne og andre gode Mand og
Kvinde fæste"[2]. Her paabødes det altsaa, at Bortfæstningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
