Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi skal senere søge at forstaa Grunden til den hele Forvirring.
Her vil vi foreløbig nøjes med at se, hvorledes man søgte at hjælpe
sig ud deraf. Man anvendte det Middel, der synes os saa
ligefremt, men faldt Datiden fremmed: at sondre mellem Trolovelse
og Giftermaal, og derimod at erklære Giftermaal, Vielse og
Bryllup for eet og samme.
Aar 1555 vedtoges det paa et Møde i København af alle Bisper
i Danmark: "Udi Fæstensøl skal ingen Præst eller nogen anden
give nogen sammen, men aleneste høre deres Trolovelse til
sammen og være Vidnesbyrd dertil, indtil saa længe de gives sammen
i Kirken"[1].
Det var i Overensstemmelse hermed, at Udtrykkene
forandredes i de kirkelige Haandbøger, hvoraf Præsterne
betjente sig ved slige Lejligheder. I Peder Palladius’ Haandbog af
1538 og endnu i den af 1556 var Præstens Virksomhed ved
Bortfæstningen bleven betegnet paa en meget utydelig eller, om man
saa vil, paa en altfor tydelig Maade, idet det herom hed:
"Brudevielse eller Trolovelse for Kirkedøren eller i Kirken skal ske med
disse Ord" o. s. v. Der var altsaa dengang i Virkeligheden ingen
Forskel mellem disse to Handlinger. Men i Peder Palladius’
Alterbog af 1564 kom Overskriften til at lyde alene saaledes:
"Brudevielse skal ske i Kirken med disse Ord" o. s. v.[2]. Præstens
Virksomhed derimod ved den kirkelige Bortfæstning eller
Trolovelsen, som den fra nu af næsten udelukkende kaldtes, skulde
altsaa for Fremtiden være en anden.
Hvorledes blev den? Der udstedtes vel ikke straks nogen
lovbefalet Ordning desangaaende, men vi kan dog dels af enkelte
omtrent samtidige Opskrifter[3],
dels af, hvad der siden fastsloges som Kirkeskik, saa nogenlunde
slutte os til den sædvanlige Fremgangsmaade.
Hovedtanken var at indskrænke Bortfæstningen til en
blot Trolovelse. Naar da altsaa de tre sædvanlige Spørgsmaal
var besvarede, og Præsten skulde til at give de tvende til Hobe",
nøjedes han med at sige: "Saa giver da herpaa hverandre eders
Hænder!" men afholdt sig fra at lægge sin Haand oven paa deres.
Dette indskærpedes Præsterne paa det eftertrykkeligste[4], thi
herved blev den egentlige "Fæstning" ufuldbyrdet og "Giftermaalet"
fandt ikke Sted. Medens de saaledes holdt hinanden i Haanden,
sagde Præsten til dem: "Efterdi at I tilforn have indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
