Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Verdslig Bortfæstning. Fæstensgaver. Kirkelig Boitfæstning. Trolovelsesring. Fæstensøl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er: lykønsket af alle. Ærkebiskop Olaus Magnus siger, at
Dunkningen foregik, "idet Ringen paasattes"[1]. Rimeligst er det dog at
forstaa denne Tidsangivelse som blot omtrentlig og antage, at
man i Norden ventede, indtil Præsten havde talt ud, og der kom
et Ophold i Handlingen. Dette skete netop nu, idet Handlingen,
der hidtil i Reglen var foregaaet udenfor Kirkedøren, her
afbrødes, og Resten af den henlagdes til Kirkens Indre foran
Alteret.
Naar man var kommen til Ro herinde, oplæste Præsten de
endnu i vor Tid ved Vielse brugelige Stykker af Bibelen: Om
Kvindens Skabelse, Pauli Formaning til Ægtefolk (i Epheserbrevets
femte Kapitel), Forbandelsen efter Syndefaldet, og
Herrens Velsignelse af det første Menneskepar. Derpaa lagde
Præsten sine Hænder paa Parrets Hoveder, fremsagde en Bøn for
Ægtefolk, og hermed var den kirkelige Handling omme[2].
Som det vil ses, lignede den kirkelige Bortfæstning i høj Grad
den verdslige. Præsten optraadte blot som en Stedfortræder for
Fæstemøens Fader, lagde Parrets Hænder sammen og lyste saa
Kirkens Velsignelse over deres Pagt. Her som hist faldt
Handlingen i to Dele: Trolovelsen, under hvilken de to Fæstefolk
var de egentlig handlende og tilsagde hinanden deres Tro; og
Giftermaalet, der bestod i, at Faderen eller Præsten "gav de
tvende til Hobe" eller "gav dem til sammen udi den hellige
Ægteskabsstand"[3].
I denne gamle Fremgangsmaade og den dertil svarende
Betragtning af hele Forholdet indtraadte der imidlertid kort efter
Aarhundredets Midte en tydelig Usikkerhed. Den Uro, der
opstod, skrev sig fra det simple Spørgsmaal: Hvad var de to nu,
efter at Handlingen var fuldbyrdet? Var de trolovede eller
var de gifte? – Svaret maatte lyde: Begge Dele. – Ja, men
var de da Ægtefolk? – Selvfølgelig, Præsten havde jo forkyndt
dem at være Ægtefolk i Navnet Faderens, Sønnens og den
hellige Aands, og inde i Kirken foran Alteret havde han yderligere
meddelt dem Herrens Bud: Vorder frugtbare og formerer eder!
– Men dette gik paa ingen mulig Maade an, der var jo ikke
engang endnu lyst for dem! Her maatte paa et eller andet Sted,
hvor det saa var, ligge en meget mislig Fejltagelse til Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
