Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forældre ikke har nogen skellig eller lovlig Aarsag det at forhindre,
da skal deres Forbud eller hvad Forhindring, de der udi ville
gøre, intet have paa sig"[1] Skøndt denne Tilføjelse næppe fik
nogen synderlig Betydning i det virkelige Liv, og ganske sikkert
enhver af de Rigsraader, der havde været med at vedtage den,
meget skulde have sig frabedt at faa den anvendt som Skranke
for hans egen faderlige Myndighed, saa stod dog selve det, at
man følte sig foranlediget til saaledes i Forbigaaende at afspise
en Anskuelse, der var mere frisindet end nogen af de enkelte
Lovgiveres, som et ret mærkeligt Tegn, en mørk Prik i
Synskresen til Vidne om, fra hvilken Kant Uroen en Gang skulde
komme.
Dette, at man saaledes i det 16de Aarhundrede fremdeles satte
Familjens Ret over den enkeltes Frihed, gav den Tid, der gik
forud for Trolovelsen, et eget Præg. En Trolovelse kunde jo
ikke, som i Nutiden, komme pludselig i Stand, men krævede
forudgaaende, ofte vidtløftige Forhandlinger med begge Familjer.
Jo længere Afgørelsen trak ud, des mere voksede Faren for, at
Sagen kunde blive røbet og fremmed Indblanding finde Sted, der
i Reglen næppe var til Baade for Forbindelsen.
For Adelens Vedkommende søgte man derfor som oftest at
træffe Aftalerne mundtligt, naar begge Familjer var samlede.
Gunstig Lejlighed i saa Henseende frembød Landsting og
Herredage. De Familjeanliggender, som her blev afgjorte, overgik
vistnok tidt baade i Antal og Interesse de offentlige Sager, for hvis
Skyld man af Navn var kommen sammen. Men helt gøre Fyldest
kunde disse offentlige Sammenkomster dog ikke. Mangen
Familjeforbindelse trængte til først lempeligt at forberedes.
Stundom boede Medlemmer af samme Slægt saa fjærnt fra hverandre,
at selv en Herredag ikke formaaede at samle dem. Endelig kunde
der i enhver Familje findes Saadanne, hvis Tilsagn man helst, for
at undgaa videre Eftertale, maatte have skriftligt. Disse
forskellige Grunde kunde da medføre, at man, hvor meget man end
krympede sig derved, maatte nødtvungent ty til Pennen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
