- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
60

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Kærlighed. Afgørende Egenskaber. Forældres "Raad"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der tilkom ham. Erfaring godtgjorde, at Forbigaaelse netop paa
slige Punkter kunde afføde mærkelig Bitterhed og
Familje-Kævlerier. At man var lige saa ømtaalig i Tyskland, kan ses af
følgende lille Bemærkning i Luthers saakaldte Bordtaler: "Dr.
Martin Luther klagede meget over sin Søstersøns Ulydighed, og
gjorde det ham ondt, at han uden Venners Raad havde trolovet
sig. I den Anledning sagde han: "Jeg vil skrive Jomfruens
Forældre et heftigt Brev til"[1].

Vi staar her ved et Forhold, der bidrager til at kaste nyt Lys
over, hvad vi tidligere har set fra anden Side. Der kan ikke være
nogen Tvivl om, at alle hine Former for hemmelige
Stævnemøder: "Liggen paa Tro og Love", "Nattefrieri" o. s. v. foruden
at være en Indsigelse imod, at de to Køn selskabeligt var
hindrede i at lære hinanden at kende, tillige var en Indsigelse imod
Familjens og særlig den faderlige Myndighed i Giftermaalssager.
Hvor Afgørelsen af de unges Hjerteanliggender og hele
Fremtids-Forhold saa fuldstændig blev lagt i de gamles Haand, maatte
det blive en næsten nødvendig Udvej for de unge, at styrke sig
indbyrdes ved hemmelige Aftaler og saaledes gennem Løbegrave
naa den Afgørelse, som ikke kunde vindes i aaben Mark. Den
Dag i Dag er "Nattefrierierne", hvor de findes i Norge og i
Dalarne, en stiltiende, godkendt Jævnmagt og Hemsko for
Forældrenes Eneraade, og netop i denne ældgamle og berettigede
Oprindelse ligger vistnok for en Del Skikkens sædelige Styrke.

Det 16de Aarhundrede var altsaa endnu meget langt fra at
gøre hemmelige Stævnemøder unødvendige ved aabent at lægge
de unges Skæbne i deres egen Haand. Dog viste sig de første
svage Skær af en ny Tankegang paa dette Omraade. Det fortjener
at mindes, at Biskop Niels Palladius, efter at have advaret de
unge mod at gaa ud af Forældrenes "Raad", dog ogsaa havde et
Ord tilovers om, at Forældre ligeledes "kunne forgribe sig mod
Guds Orden, naar de, idet de ville forsørge deres Børn, mere se
hen til Rigdom og megen vældig Slægt og Venner end til Guds
Vilje, og komme dem sammen, som har hverken Lyst eller
Kærlighed til hverandre"[2].
Og i Frederik den Andens
Ægteskabsordning af 1582 blev der føjet følgende mærkelige Tillæg til
Hovedbestemmelsen om, at Trolovelse imod Forældres Vilje var
ugyldig: "Dog, dersom findes slig Vilkaar paa Færde, at


[1] Luthers sämmtliche Werke
(Irmischer) LXI 237.
[2] Nicolaus Palladius: Imod Ecteskabs
Dieffle. (Kbhfn. 1557) Bl. E2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free