Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden Side, nyde det godt ad og giftes med den, som rører
hannem paa i fjerde Maade"[1]. Og i stærke Udtryk sendte
Niels Hemmingsen en Afskedshilsen til Romerkirken i sin Omtale af
Ægteskabsgraderne: "Om Kirkeloven, som Paven af Rom haver lagt
paa den kristne Kirke, siger jeg saa: Efterdi Paven er den rette
Antikrist og forfølger Guds Folk, myrder og omkommer Jesu
Kristi rette Lemmer, bør os intet at være hans Lov undergivne.
Thi han haver ingen Ret at sætte os nogen Lov for, og ikke heller
er vi pligtige at være hans Lov lydige"[2].
Det kunde ligge nær at antage, at den lutherske Kirke, idet den
saaledes begyndte med at slappe Romerkirkens strenge Regler,
lidt efter lidt maatte glide videre og ende med, om ikke ligefrem
at ophæve de tiloversblevne Lovbestemmelser, saa dog at omgaa
dem gennem hyppige Fritagelser. Dette blev imidlertid meget
langt fra Tilfældet. Allerede Kirkeordinansens Ord viste, at man
ikke upaavirket i Aarhundreders Løb havde lystret de katolske
Lovbud. Disse havde efterhaanden afsat sig som Sømmelighedsbegreb.
"Saa skal nu efter denne Dag", hed det i Ordinansen,
"intet Ægteskab tilstedes udi det tredje Led, paa det der maa
holdes den Høviskhed og naturlige Blysomhed til Slægten, som
her til Dags af vore Forfædre haver været holdet"[3]. Efter saavel
som før Reformationens Indførelse vedblev man at straffe
utugtigt Forhold imellem nærbeslægtede – "Kætteri" som det
kaldtes – med Døden. For at nævne et Par af de mest bekendte
Tilfælde, blev Aar 1603 Gjord Kaas og Fru Birgitte Rosenkrans
begge henrettede, fordi de levede i utilladeligt Forhold, skøndt
hendes afdøde Mand, Niels Kaas, havde været Gjord Kaas’es
Fætter. Aar 1616 henrettedes Jens Munk for utilbørligt Forhold
til tre Søstre.
De Fritagelser, som i det 16de Aarhundrede gaves, var baade
overordentlig sjældne og angik altid kun Slægtskab i tredje Led
[4],
I enkelte afsides Egne, som f. Eks. paa Færøerne, vedblev man
endnu lige til Aar 1571 at følge strengere Regler end i det øvrige
Land, til ikke ringe Tynge for Beboerne, der jo næsten alle var i
Slægt sammen[5].
Endnu i Midten af det 17de Aarhundrede maatte
Henrik Thot søge kongelig Tilladelse til at ægte sin afgangne
Hustrus Næstsøskendebarn, og erholdt kun denne mod en Bøde
af 200 Specier til de fattige[6]. Og det var først hundrede Aar efter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
