Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hustruens Brødre, hans Fætre hendes Fætre o. s. v. Det Tilfælde,
som nu hyppigt indtræffer, at en Mand efter sin Hustrus Død
ægter hendes Søster, tog sig da for hin Tid ud som den
modbydeligste Vederstyggelighed. En Enkemand maatte ikke ægte sin
Svigerinde, ikke heller hendes Søskendebarn, ja end ikke hendes
Næstsøskendebørn. Herved blev Kresen ganske overordentlig
indsnævret. Kom endelig hertil, at i de Tilfælde, hvor en gammel
vilde ægte en ung, kunde Slægtskabsgradens Vinkelmaal komme
til at indtage de besynderligste, skævbenede Stillinger, saa er det
let forstaaeligt, at de unge i Reglen maatte overlade det til de
ældre at regne ud, i hvem de havde Lov til at blive forelskede, og
at det kunde koste selv en erfaren Enkemand Hovedbrud, naar
han for tredje, fjerde Gang vilde gifte sig, at beregne, hvor han
havde Ret til at henvende sig.
Faa Lunde Landemode maatte det gentagne Gange indskærpes
Præsterne at være forsigtige og ikke stole paa Befolkningens
Ord for, at et Ægteskab var tilladeligt, da mange slet ikke var i
Stand til at udføre Regnestykket[1]. At ogsaa Adelsmænd kunde
tage fejl, synes at fremgaa af den besynderlige Sag mellem
Henrik Rosenkrans og Margrete Gyldenstjerne Aar 1530, da deres
alt indgaaede Trolovelse maatte hæves, fordi de var Næstsøskendebørn,
og "det var alle Mand vitterligt, at de ikke maatte
være til Hobe"[2].
Hvor haarde slige Bestemmelser end var, saa havde de dog i
den katolske Tid været endnu haardere. Den Gang havde
nemlig Ægteskab været forbudt endog imellem beslægtede i fjerde
Led. Og det at staa Fadder sammen var blevet erklæret for at
medføre et aandeligt Slægtskab, der ligeledes udelukkede
Giftermaal. Glæden over, at disse Skranker nu var faldne, gav sig Luft
paa forskellig Vis. I sine Visitatsprædikener underrettede Peder
Palladius de sjællandske Menigheder om den opnaaede Frihed:
"Her skulle I ogsaa vide, at ingen Fadderskab kan forhindre
Ægteskab, som det ugudelige Pavens Folk har lært og løjet for
os. To Faddere maa vel have hinanden til Ægteskab, saa vel som
de maa giftes i fjerde Maade, heller den ene er udi fjerde og den
anden udi tredje, det kan ingen forbyde. For vi tæller altid fra
den, som er længst fra Bullen, saa at nævnes der fjerde Mand paa
den ene Side, da maa den Part, som er i tredje Maade paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
