- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / IX Bog. Trolovelse /
7

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Bekendtskab. Forbudne Ægteskabsgrader. Nattefrieri. Valg af Ægtefælle for en anden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I



DE Grænser, som det 16de Aarhundrede afstak for Forholdet
mellem Mand og Kvinde, var vidt forskellige fra Nutidens.
Den samme Kvinde, som den rejsende Gæst uden Anstød kunde
dele Natteleje med i Familjens gæstfri Himmelseng, kunde han,
selv om saa begge ønskede det, maaske aldrig faa til Ægte,
dersom blot en nær Slægtning, enten hans eller hendes, modsatte sig
Forbindelsen. Den enkeltes Frihed var paa een Gang videre og
snævrere end i vore Dage. Hertil kom, at Datidens hele
Grundsyn saavel paa Forelskelse som paa Ægteskabets Betydning, for
ikke at tale om dens Sømmelighedsbegreber, afveg fra Nutidens.
Dette maa i det følgende stadigt haves for Øje for ikke at
misforstaa de Forhold, som her skal berøres.

Forskellen mellem den Gang og nu viste sig allerede i Kresen
af dem, paa hvem den unges Valg kunde falde. En Hovedregel
var det, at "intet Ægteskab maatte tilstedes udi det
tredie Led
"[1],
det vil sige, at Ægteskab var forbudt ikke blot
mellem Søskende, men ogsaa mellem Søskendebørn, ja mellem
Næstsøskendebørn. I afsides Egne paa Landet, hvor de faa
Familjer i Reglen var beslægtede, kunde herved en ung Mand blive
helt afskaaren fra at vælge sig en Brud indenfor sin
Bekendtskabskres. Og noget lignende kunde let blive Tilfældet i en talrig
Adelsslægt.

Endnu ugunstigere stillede dog Forholdet sig, naar den
Ægteskabsøgende havde været gift tilforn, altsaa var Enkemand eller
Enke. Thi i saa Fald udelukkedes vedkommende ikke blot fra
sine egne Slægtninge, men ogsaa fra sin afdøde Ægtefælles. De
to havde jo været "eet Kød". Mandens Brødre var derfor ogsaa


[1] H. Rørdam: Danske Kirkelove I 74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:02:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/9/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free