Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Piber og Trommer og endte som Mændenes paa det grønt
smykkede Raadhus[1].
Heller ikke Børnene havde tidligere haft noget egentlig at gøre
ved Majfesten. Men i det 16de Aarhundrede skete heri en
betydelig Forandring. Det er ikke usandsynligt, at det var
Reformationens Indførelse, der i saa Henseende gav Stødet, idet
Skolebørnene fra den Tid af vænnedes til som Arvtagere efter den
katolske Gejstlighed at opføre kirkelige Festtog og ganske
naturligt maatte slutte, at de verdslige Optog tilkom dem med samme
Ret. Vist er det, at man i det 16de Aarhundrede i stigende Grad
hører Tale om Skolebørnenes Majfest.
Denne bestod i, at alle Børnene under Lærernes Anførsel
samledes udenfor Byen, hvor de smykkede sig ganske som de
vokne med Grønt paa Hattene, Grene i Hænderne og hvad
anden mere kostbar Pynt af Guldkæder, de havde kunnet faa til
Laans. Særlig rigt udstyret var naturligvis Majgreven, der skulde
bære Blomsterkransen. Til Majgreve valgtes gerne en Søn af de
rigeste og fornemste Forældre, helst en adelig Dreng, og af
lignende Grunde som hos de voksne, idet man gik ud fra, at her
var der Udsigt til et godt Majgrevegilde. Ligesom hist følte
vedkommende sig imidlertid netop derfor ikke altid smigret ved
Æren, men søgte at unddrage sig. Ribe viser os Eksempler i begge
Retninger. Aar 1570 valgtes her den lille Frederik Svanning til
Majgreve, hvis Forældre øjensynligt havde baade Evne og Vilje
til at skønne paa Æren. Skolens Lærere fik da ogsaa et prægtigt
Gæstebud, og Majgrevens Forældre gav desuden rigeligt
Pengebidrag til Skolebørnenes Gilde. Men Aar 1576 valgtes den lille
Jørgen Urne til Majgreve. Her opnaaedes ikke Hensigten. Der
blev givet Afslag af rette vedkommende, og en anden kom til at
bære Kransen[2].
Den lille Majgreves Færd i Spidsen for Skoletoget var ikke
nær saa anselig som den voksnes. Var han end fuldt saa
overhængt med Smykker, og lød end Sangen bedre fra de unges
Læber, saa sank det hele ned, straks man kom indenfor Byporten.
Toget drog nemlig ikke roligt videre, men stoppede foran hver
velstaaende Borgers Hus, hvor man blev staaende og sang, indtil
der raktes en Almisse. Dette var en temmelig ynkelig Slutning, i
god Samklang maaske med Skolens fattige Kaar, men kun lidet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
