Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svarende til, hvad der skulde fremstilles: Vaarens sejrrige Indtog
i Byen.
Syngende og tiggende drog saa Toget videre; hvad der indkom
af Penge, deltes mellem de fattige Skolebørn og Lærerne, til hvis
usle Løn denne Form for Indtægt hørte. Ganske vist stødte det
hele mindre hin Tid, der var vant til sligt, men var dog et blandt
de mange Udtryk for Skolens ringe Anseelse. Det er den til slige
Forhold svarende Tone, der klinger igen i Ord som disse af en
tidligere Skolemester i Landskrona:
"Det var Skik i Landskrona, at paa Pinse Aften hvert Aar
skulde tages en Majgreve af Skolen, hvilken Skolemesteren med
sine Collegis og alle Discipler skulde med Sang følge ind i Byen.
Nu var Borgerne dér sammesteds meget fromme mod os, at hvis
Søn vi beviste den Ære, vilde de findes taknemmelige igen mod
den ganske Hob, som kom for deres Dør. Det samme maa jeg
og i Sandhed bekende om dennem: At de om Højtids Aftener,
naar vi dennem med vores Musica besøgte, var os meget fromme,
saa jeg ikke noksom kan berømme deres Rundhed. Som jeg
vidste nu meget Folk altid at komme tilstede, hvor saadant sker,
vilde jeg, Majgrevernes Forældre til Ære og Folket til
Undervisning (thi did kommer undertiden de, som vel glemme at gaa
til Kirken) lade for Forsamlingen nogle Rim oplæse af den, som
Kransen havde paa. Og gav mig Aarsag det første Aar 1613
dertil den behagelige Fred, som Gud almægtigste os saa snart igen
naadeligen medforlente. For samme Fred, som mig burde, gjorde
jeg først en liden Taksigelse paa menige Mands Vegne til Gud
i Himlen, og lod Majgreven den recitere for den hele Forsamling.
Dèr jeg saa havde begyndt det første Aar, blev jeg ombeden,
at jeg flere Aar saadanne Rim vilde skrive, hvilket jeg og gjorde
i fire Aar efter hverandre, saalænge jeg dér tjente i Skolen. Jeg
beflittede mig og derpaa, at efterdi mange komme tilstede og ville
høre dem, at jeg da kunde raade dem alle saavel som dennem,
mig var betroet i Skolen at undervise, i saadanne Rim til
Gudsfrygt, til Taknemmelighed mod Gud, og det ikke aleneste med
Talen, men ogsaa med Sangen, som og der sammesteds blev
sungen"[1].
Den samme underlige Delthed mellem Fest og Tiggeri, der
havde vist sig ved Børnenes Indtog om Dagen, ytrede sig ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
