Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tone mellem Mand og Mand var sikret ved Bøder som disse:
"Hvo, som bander en Broder eller kaster ham omkring, bøde
en Tønde Øl". "Hvo, der sla’er en Broder Pust eller Kindhest,
eller tager ham ilde om Næsen, bøde fire Tønder Øl". Ligesaa
hvo, der drager Kniv eller Sværd med vred Hu. Men sla’er nogen
en Broder med Bæger eller Øllet i Ansigtet, han bøde seks
Tønder Øl[1].
Trods alle disse Forsigtighedsregler var der dog endnu dem,
der mente, at Majgrevegilder ikke var det bedste Selskab. I en
Bog fra Aarhundredets Midte hedder det saaledes:
Du som haver en Hustru, der unger er,
Jeg raader, at Du hende ikke udlæ’er,
At fare i Ringe eller til Majgrevegilde,
Det lønner Dig ellers paa det sidste ilde
[2].
At heller ikke Mænd var ganske sikre, selv om saa
Øvrigheden var til Stede, kan ses af Forholdene i Ribe paa Valborgs
Dag 1598. Her dræbte nemlig den ene Øvrighedsperson den
anden, idet Herredsfoged Søren Jensen ihjelslog Raadmand Søren
Klyn[3].
Med Valborgfesten og Majgrevegildet var Majgrevens egentlige
Glanstid omme. Han nød vel nogle Forrettigheder med frit 01
og lignende ved forskellige Lejligheder, men det spillede ingen
større Rolle. Derimod var det paa Landet endnu Skik fra den
katolske Tid, at Majgreven Søndagen efter Festen stedtes til
Offer i Kirken. Denne Skik synes man at have været noget
langsom med at afskaffe. Og dog var der god Grund til at faa
den hævet. Majgreven løb nemlig "smykket med Sølvbælte først
op til Alteret for at ofre og derpaa alle hans Ledsagere, drukne,
bevæbnede og støjende". Forbud herimod, Udtryk for, at
Skikken ikke var afskaffet, kan forfølges lige til det 16de
Aarhundredes Slutning[4].
Medens Kvinderne i det øvrige Norden ikke spillede nogen
selvstændig Rolle ved Valborgfesten, var dette Tilfældet i en
enkelt Landsdel, Sønderjylland. Her var det Skik, at de paa egen
Haand drog ud til Skoven og hentede som Sommertegn hjem en
Oldenborre paa en grøn Gren. Ogsaa deres Tog var ledsaget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
