- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
201

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dets hurtigt visnende Blade. Majtræets Rolle var nemlig langt
fra forbi, naar det om Aftenen var blevet plantet paa Byens Torv
eller Landsbyens Mødeplads. Omkring det samledes Uger
igennem om Dagen Byens Drenge til Leg – "I ser jo vel paa os,"
siger Peder Palladius, da han søger at overtale Bønderne til at
holde deres Børn til Bogen, at vi har ikke været ledige i Skolen,
endog vi legede under Tiden paa Marken, ligesom eders Drenge
gøre ved deres Majtræ". – Om det samledes ved Aften Byens
Ungdom til Dans, og her, hvor de unge havde det for sig selv,
gjaldt andre Vedtægter, kendtes andre Straffe, end i den skrevne
Lovbog. Det er med gammelt Kendskab til alle disse Forhold, at
Biskop Palladius, da han ved Visitats vil overhøre Ungdommen,
siger til dem, der staar bagest i Kirken: "Er der nogle flere unge
Karle eller Drenge nede hos eder i Taarnet, da lad dem komme
hid op i Sanghuset (*c: Koret) til disse andre! der maa ingen blive
tilbage!.....hvilken, der staar og trykker sig, og vil ikke op, ham
skal I "stytte" (*c: dunke) til Majtræet paa Søndag"[1].

illustration placeholder

Fig. 61. Majstang i Leksand i Dalarne.
(Efter Fotografi.)

Hvor stærkt Majtræet selv i et Land som Norge, hvor det dog
forekom sjældnest, var vokset ind i den almindelige Bevidsthed


[1]
P. Palladius: En Visitatz-Bog, udg. af Sv. Grundtvig. S. 66 og 75.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free