Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det ogsaa for 90 Aar siden paa Møen, hvor selve Navnet
"Majtræ" allerede var gaaet i Glemme, idet det kaldtes for "Spæret":
"Tvende stærke Ryttere vælges til at føre "Spæret", der er en
5-6 Alen lang Stage med anbragte Tværstænger, overalt omsnoet
og behængt med alle Kulører Baand, Flitterguld, brogede
Silke- og Bomuldstørklæder"[1]. Paa samme Maade beskreves det Aar
1774 i Smaaland: "Til Majtræer udses de retteste og længste,
smalle Træer, som findes i Skoven, med Løv og Blomster samt
ligervis beklædte Buer, tre til fire over hverandre, samt øverst
en Vejrhane"[2]. Og paa samme Maade fremstilledes
det endelig før Midten af det 18de Aarhundrede, da Naturforskeren Linné
paa sin Rejse i Skaane omhyggeligt har aftegnet og beskrevet
det[3]. Den almindelige Benævnelse i Danmark, hvor Festen
endnu holdes eller blot mindes, er ogsaa "Majstang". Dog bruger
eller brugte man indtil for kort siden paa Sjælland et
ejendommeligt Navn for de to pyntede Stænger, som Konerne og Pigerne
kappedes om at smykke bedst og derpaa overrakte Karlene. Det
lyder fremmed og uforstaaeligt. De kaldtes for "Blus". Det er
ikke usandsynligt, at dette Navn er en sidste Rest af den
ældgamle Form for Gadelamsfesten fra den Tid, den holdtes ved
Fastelavn, Naar Karlene dengang samledes om "Gadeilden" og
øgede Branden ved at pirre op i den med lange Stænger,
kaaredes den til "Gadebasse", dermed sin Stang løftede et brændende
Blus højest mod Himlen.
Om Majtræet i det 16de Aarhundrede har været af den ældre
eller yngre Form, levende Træ eller blot pyntet Stang, er
vanskeligt at afgøre. Rimeligvis har begge trivedes Side om Side
i de forskellige Egne. Men selv om det grønne Træ lidt efter lidt
maatte vige for den pyntede Stang, saa kom man ikke i Norden
med det samme ud over den Forskel i Festtid, som
Vanskeligheden ved at skaffe fuldt udsprungne Træer hidtil havde
medført. Nu som før vedblev man at pynte det nye Majtræ paa det
gamles Udspringstid, i Sverige altsaa i Reglen først ved
Midsommerfesten, ja i Tuna Len ved Kalmar end ikke før Natten efter
Midsommerdag[4].
En Fordel medførte den nye Art Majtræer; de kunde med deres
paahæftede Flitterstads, Baand og Kranse holde sig længere
friske, i hvert Fald lettere fornyes, end det oprykkede Træ med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
