Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sted, hvor Heksene ikke havde Magt, var der en egen Uhygge
udbredt over Hjemmene, hvor kun de allernødvendigste var
blevne tilbage. Man faar et Indtryk heraf gennem en tilfældig
Beskrivelse af Forholdene i en Gaard i Vordingborg, Valborgs
Nat 1592. Søren Boesen laa inde, saa hørte han pludselig mellem
Kl. 12 og l, hvorledes Hunde og Katte begyndte at tude og mjave.
Det lykkedes ham at faa fat i Jakob Tærskemand, der var villig
til at gaa ud og se, hvad der var paa Færde. Men da han kom
ud i Gaarden, saa han ikke andet end nogle Hunde og Katte, og
han gik derfor ind og lagde sig igen. Men lidt efter begyndte det
at mjave og skrige paany. Søren Boesen maatte da selv ud,
væbnet med et Økseskaft, og ganske rigtig opdagede han derude bag
et Tjørnelæs ved Kohuset, nærmest op til Mester Hanses den
sorte Ko, to Kvindeskikkelser. Da de ikke svarede paa
Spørgsmaalet: "Hvem dér?", men løb, havde han Mod til at løbe efter
og slaa den ene med Økseskaftet. Hun maatte standse, og det
viste sig da at være Mette Sandbagers, som han godt kendte. Hun
tiggede og bad ham ikke at røbe hende eller udlægge hende. Han
svarede: "Sker der nogen Skade, skal du faa Straf derfor." Men
hun indestod for, at der ikke skulde ske nogen Skade. "Og er
heller ikke nogen Skade sket".
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
