Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
seksten Mænd, der i denne Anledning udnævntes til Dommere,
turde imidlertid ikke i Kraft af disse to Kendsgerninger dømme
hende fra Livet[1].
Ude ved Baalene herskede der Liv og Lystighed (Fig. 57).
Ikke alle forblev dog samlede her, de unge gik til Skovs for at
plukke Blomster og bryde grønne Grene af, hvormed Boligerne
tidlig næste Morgen skulde "majes". Undertiden, men langtfra
altid, opgravede man tillige paa Valborg Nat "Majtræet" eller
smykkede det, saa at det stod rede til om Morgenen.
Det var en ikke ringe Uskik, at unge Mænd og Kvinder
saaledes ved Nattetid færdedes alene i Skoven. Den Sædvane i
mange Egne, at man netop i denne Nat traf Aftale om, hvem der
skulde være hinandens "Gadebasse" og "Gadelam", forbedrede
ikke Forholdet, og med Rette blev "Vaagenætterne" berygtede
for deres Usædelighed. Ikke uden Grund er det i Folkevisen en
Vaagenat, i hvilken Hr. Lave lokker Jomfru Eline[2]. Ganske det
samme var Tilfældet i Udlandet. Om Forholdene i England
hedder det i Aaret 1585: "Jeg har hørt af troværdige Vidner, at af
40, 60 eller 100 Piger, der Valborgs Nat gaar i Skoven, kommer
knap en Tredjedel med Æren tilbage"[3].
Heller ikke ved Baalene stod det godt til, om end af andre
Grunde. Drikken steg de gamle til Hovedet, og naar de unge
hen ad Morgenstunden vendte tilbage, slæbende med Majtræet
og trængende til en Hjertestyrkning, blev det værre endnu. Med
Føje mente Peder Palladius at burde rette den Opfordring til
de unge Karle: "Forvarer eder, at I ikke bande og sværge og
slaas ude ved hint Majtræ!" Forældrene formaner han saaledes:
"Lærer eders Børn ikke de ti Budord, Troen og Fadervor, da
lærer de at sværge og bande, lyve og stjæle og slaa Folk ihjel.
Da skulle I vel høre om Blod, Død og Vunder ude ved
Majtræet"[4].
Der blev virkelig oftere hørt om Blod og Drab ved Majtræet.
Aar 1570 slog saaledes "Majdrengene" en Kirkeværge ihjel i
Merløse Herred, "desligeste en Degn, og blev ni løse Ben tagne
af hans Pande"[5].
Grunden, hvorfor det særlig gik ud over Kirkepersoner, var,
at Regeringen af Hensyn til al den Uskikkelighed, der fandt Sted
i Vaagenætterne, tilsidst udstedte Forbud mod disse. Det blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
