Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
let ved at bevare sine oprindelige Skikke uforandrede. Men her
gjorde en anden Omstændighed sig gældende, der voldte Splid.
Det var Forskellen i de ydre Naturforhold.
Vi har allerede set, hvorledes der under Fastelavnsskikkene
skjulte sig tydelige Spor af en ældgammel Vaarfest. Der havde
altsaa været en Tid i Folkets Barndom, hvor det under mildere
Himmelstrøg fejrede Vaar i Februar Maaned. Men denne Tid var
forlængst forbi, da det bosatte sig i Nordevropa. Endnu kunde
Benævnelsen "Vaar" vel minde om Slægtskab med Romerne,
der kaldte Aarstiden "ver"; men kun for faa af de Folk, der var
havnede nord for Alperne, og i hvert Fald ikke for
Skandinaverne, kunde det passe at fejre Festen førend den 1ste Maj.
Først da var det klart, at Dagslyset havde sejret, først da
forkyndte Luft og Spirer, at Sommeren var nær.
Fra gammel Tid synes det da at være blevet slaaet fast i
Norden, at Sommerhalvaaret begyndte den 1ste Maj. Og uformærkt
begunstigedes denne Bestemmelse i Aarhundredernes Løb ved
en Fejl i Tidsregningen. For hvert Aarhundrede, der gik, blev
Vaarens Komme skudt en Dag ud, og Aarstiden blev altsaa
mildere og mildere. Naar man i det 16de Aarhundrede skrev den
1ste Maj, befandt man sig i Virkeligheden paa den ellevte
[1].
Men end ikke denne stadige Fremgang var i Stand til her
ganske at binde Vaarfesten til den 1ste Maj. Den store
Udstrækning fra Nord til Syd gjorde sig endnu gældende. Hvad hjalp
det, at Gøgen alt et Par Uger havde ladet sig høre ved
Koldinghus, og Bøgen stod grøn ved Gurre? I Dalarne kunde man dog
umuligt ret holde Vaarfest, naar Siljan endnu laa tillagt, og
Snetykning lejrede sig om Mora. Hertil kom, at de enkelte Aaringers
vekslende Kuldeforhold kunde selv i sydligere Egne friste til at
fordele Festlighederne over flere Mærkedage, for ikke at sætte
alt paa eet Kort. Aar 1528 f. Eks. var det den 1ste Maj i
Greifs-walde endnu fuldstændig Vinter, ikke en eneste grøn Spire, Sneen
laa fodhøj, saa at Toget, der i lette Dragter "red Sommer i By",
skyndte sig tilbage til de varme Stuer, og en enkelt Deltager
endog tog sin Død af den kolde Tur[2]. Følgen af alle disse
Forhold blev da for samtlige gotogermanske Folk: en vifteformig
Spreden af Vaarfestens Skikke lige fra Fastelavn eller 1ste Marts
og hen til Midsommerdag. Alt efter Beliggenheden nærmest ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
