Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alperne eller nærmest ved Nordkap, voksede Tilbøjeligheden til
at samle Festen om en Dag i Begyndelsen eller i Slutningen af
dette Tidsrum.
Danmark laa i Midten. I Samklang hermed holdtes her en
tydelig Vaarfest den 1ste Maj. Festen fortsattes imidlertid, om
man saa vil, Uger igennem, blussede atter op i Pinsen og gled
saa uden helt at ophøre over i Midsommerfesten.
Valborgsfesten indlededes med, at der Aftenen forud, altsaa den
30te April, brændtes Baal paa Højene. Denne Blusbrænden
paa Valborgsaften var en ældgammel Skik. Der er ingen Tvivl
om, at Skikken saavel i Norden som de utallige andre Steder
Jorden over, hvor slige Baal i umindelige Tider er blevne tændte
paa Festaftener, oprindelig har haft, ligesom den endnu
mangensteds fremdeles har, en religiøs Betydning. Ganske var denne
ikke forsvunden i det 16de Aarhundrede. Man troede, at disse
Baal virkede skræmmende paa alle de onde Aander, der i denne
Nat var ude, først og fremmest paa Heksene, hvis Festtid det jo
var. De to Hovedmidler, der anvendtes mod disse og onde Magter
i det hele, Blus og Staal, var i Virkeligheden et og samme, idet
Staalets Kraft netop laa i, at det var Ildens Hylster, hvoraf den
ved Slag mod Flint til enhver Tid lod sig fremlokke.
I Forbindelse hermed stod det, at Valborgsblussene egentlig
skulde som alle andre Festblus optændes ikke med almindelig
Ild, men med "vild" Ild. En saadan lod sig kun skaffe paa den
ældgamle Maade, den der havde været i Brug førend man lærte
Jærnet at kende: ved Gnidning af to Stykker Træ imod hinanden.
Denne Ild kaldtes i alle gotogermanske Lande med et beslægtet
Navn, hvis Betydning er tydeligst i det svenske "Gnideld". (Dansk
og norsk: "Nødild", tysk: "Nodfyr" eller "Notfeuer", engelsk:
"Neidfire" eller "Nedfire"). Og til den knyttede sig megen
Overtro, især med Hensyn til Fordrivelse af Kvægsyge. I Norge
brugte man f. Eks. at helbrede Hjorde, der var bidte af en gal Ulv
– hvilken Syge ellers vilde forplante sig til alle Faarene – ved
Hjælp af Nødild: to Stykker Egetræ gnedes mod hinanden,
hermed optændtes to til tre Baal, mellem hvilke Faarene dreves,
saa at Røgen slog op om dem[1]. I Dalarne
er det den Dag i Dag
Skik at springe gennem Valborgs-Baalet[2]. Paa Hebriderne brugtes
for ikke længe siden, naar Kvægsyge indtraf, at slukke Ilden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
