Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Paaske - 5. Valborgs Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tabt. Trediveaarskrigen og de to Krige med Sverige 1657-60
fejede ordentlig ud mellem gammelt Guld- og Sølvtøj, og
henimod Aar 1700 var der næppe mange tilbage af de gamle " Agnus
Dei".
Anderledes i Norge. Her havde Overleveringen faaet Lov til
uhindret at holde sig; intet større fjendtligt Indfald havde
bortført alt; og hvad der forhen var adelig Skik, optoges med Iver af
en talrig og jævnt velstaaende Bondebefolkning. Aar 1762 hører
vi da i en Beskrivelse fra Norge: "At have et "Angstei", det vil
sige en forgyldt Sølvmønt fæstet til en Sølvkæde hængende om
Halsen ned paa Brystet, er meget brugeligt, især naar en Pige
skal pyntes til Brud"[1]. Der er ingen Tvivl om, at disse "Angstej"
eller "Ansti" er en fordrejet Udtale af de gamle "Agnus dei".
Som de nu brugtes, var der imidlertid ikke meget tilbage af den
oprindelige Hovedfigur, Lammet. Man tog nemlig "gemenlig et
Tomarksstykke, eller en anden Sølvpenge af lige Størrelse", satte
Øskener rundt om Randen til at hænge smaa tynde Sølvstykker
i, forgyldte det hele, og hermed var Smykket færdigt.
Mærkeligt nok har de gamle "Paaskelam" i det 19de
Aarhundrede paany holdt deres Indtog i Danmark, ikke længere som
Voksfigurer eller Smykker, men som en Art Legetøj af Sukker
eller Bomuld med et vedhæftet Korsbanner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
