Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen - 3. Fastelavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

"Søndagen næst efter tyvende Dag Jul" hedder det f. Eks. i
Christiern Pedersens Postille[1],
og i Sverige og Norge synes det at have været det almindelige at
regne Julen til den trettende Januar[2].
Endnu i Slutningen af det
18de Aarhundrede hedder det fra Norge: "Den trettende Januar eller tyvende
Dag Jul har først Julen fuldkommen Ende". En vis Forvirring gav
det, at man i Sverige ligesom i Danmark kaldte Julens sidste
Dag "Skt. Knud" og lod denne "drive Julen ud", men satte den
til den trettende Januar, saa at Skt. Knuds Dag i de to Lande
kom til at betegne to forskellige Dage med kun en Uges
Mellemrum[3]. Om Lysten til fortsat Julemunterhed vidner det gamle
Ønske: "Jul til Paaske!", hvilke Ord endog gik over i den
sædvanlige Julehilsen, der kom til at lyde: "Gud signe eders Jul!
Jul til Paaske! "Hvo der undlod, naar han traadte ind i et Hus,
paa denne Vis at hilse de tilstedeværende, udsatte sig for at faa
"Balderone"[4].
Samme Ønske er udtrykt i Hjertesukket:

Det var ikke at laste,
At Julen vilde vare til Faste[5].

Alt maatte imidlertid have en Ende. De sidste Spor af Julen
forsvandt, naar man nogle Dage efter Skt. Knud paa den
saakaldte "Brokke- eller Bryggemisse"6 fortærede alle Levningerne,
skaarne smaat og kogte sammen til en ubestemmelig Blanding.

3

Omtrent midtvejs mellem Jul og Paaske fejredes en stor Fest,
Fastelavn. Den var, som Navnet selv angav, en Forberedelse
til den lange Faste, der skulde vare de følgende 40 Dage lige til
Paaske. Den danske Benævnelse Fastelavn skrev sig fra den
tyske "Fastelabend", der i sin plattyske Form "Fastelauen" havde
vundet Indpas i Norden, medens den i Tyskland i det 16de
Aarhundrede allerede var saa godt som afløst af "Fastnacht".
Hverken i Danmark eller i Sverige var man imidlertid tilbøjelig til at
tyde det fremmede Navn paa rette Vis. "Aftenen før Faste" var
i Virkeligheden ogsaa kun en uklar Betegnelse for en Fest, der

[1] Christiern Pedersens
Danske Skrifter. Udg. af Brandt og Fenger I 173.
[2] O. Sperling:
De nomine et festo Juel. (Havniæ 1711.) p. 38-55.
[3] O. Sperling: De nomine et festo Juel. (Havniæ 1711.)
p. 47.
[4] Moths utrykte Ordbog. G. K. S. no. 774. u. --
Bircherod: Palæstra antiqvaria. (Hafniæ 1688.) p. 193. -- Peder
Syv: Almindelige Danske Ordsproge. (1688.) II 114.
[5] Bircherod: Palæstra
antiqvaria. (Hafniæ 1688.) p. 208.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/7/0096.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste / 94 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|