- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
93

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa at han ikke har Magt over Solen[1]. Men naar Solen paa den
trettende Dag atter begynder at dreje sig, saa indvies herved det
nye Aar, Julehvilen er omme, Aaret med hele dets travle
Virksomhed begyndt. Det er meget sandsynligt, at Oldtiden, idet den
fejrede denne Dag, har søgt paa synlig Maade at gengive Solens
fornyede Omdrejning. Seglgarnet i Helligtrekongerstjernen til at
dreje den rundt med, og den tyske Benævnelse paa Sangen:
"Sterndreherlied" kunde i saa Fald være de sidste Rester af
denne Skik.

Korrekt burde Julen have været omme med den tolvte Dag,
og Helligtrekonger begyndt Aarets Virksomhed. Men selv om
en saadan Skik nogensinde har været overholdt i Norden, saa
var den i det 16de Aarhundrede forlængst afløst af den kristelige
Inddeling, der maalte efter Uger. Julen kom saaledes til at vare
i fjorten Dage, og den syvende Januar blev Julens sidste Dag.
Denne syvende Januar havde i Danmarks Historie en sørgelig
Navnkundighed, det var nemlig paa den, at Knud Lavard 1131
var bleven myrdet i Haraldsted Skov af sin Fætter Magnus. En
Kilde sprang, hvor Mordet var sket, et Kapel byggedes derover,
Knud Lavard blev erklæret for Helgen, og fra nu af var hans
Navn uopløselig knyttet til den syvende Januar. Endnu 6-700
Aar efter forekom hans Navn idelig og idelig i det gamle
Mundheld:

         Sankt Knud
         Gjenner[2] Julen ud,

hvormed naturligvis sigtedes til, at Skt. Knuds Dag var Julens
sidste. For blot at nævne eet Eksempel betegnes i et Skuespil
fra det 16de Aarhundrede Knud ikke som nu til Dags ved
Tilføjelsen af hans fremmede Titel: "Lavard", men paa følgende
Maade:

         Vi ville nu lege om Sankt Knud,
         Som plejer at jage Julen ud,
         Hvorledes han gik til Døde osv.[3].

Saavel i Sverige og Norge som ogsaa tildels i Danmark træffes
dog Spor af, at end ikke denne rundelige Festtid af fjorten Dage
har været anset for tilstrækkelig. Vi hører om tyvende Dag Jul,


[1] E. Pontoppidan:
Everriculum fermenti veteris. (Hafniæ 1736.) p. 85. -- I. N.
Wilse: Beskr. over Spydeberg Præstegjeld. (Christiania 1779.)
S. 431.
[2] Eller: kører, driver, jager, ringer, bærer osv.

[3]
Lvdvs de sancto Kanvto dvce, ved Birket Smith. S. 4.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free