Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hesteofringer kunde maaske søges i den Overtro, der lader sig
paavise baade i Norden, England og Tyskland, at det var gavnligt
at aarelade Heste paa anden Juledag, helst efter at de var
rørte, saa at de stode i een Sved[1].
I England omtales det allerede Aar 1517 som en staaende Skik,
at enhver Hest paa denne Dag aarelodes[2]. Aar 1611 forbødes det
i Bayern at følge den gamle Skik at aarelade Heste paa Sct.
Stefansdag[3].
Fig. 17. Vædderidt.
(Efter Olaus Magnus 1555.)
En egen Form for Væddeløb, som mest har været Brug i
Sverige, var Kapridt og Kapkørsel anden Juledag hjem fra Kirken.
Ogsaa, dette kaldtes ligesom Morgenridtet til Vanding for
"Staffans-Skede", og den, der kom først hjem, antoges at skulle faa
først indhøstet. Atter her møder vi den gamle Tro paa Guden
Frey under en ny Forklædning. Thi Frey var jo ikke blot Hesten
helliget, men han var tillige Frugtbarhedens og Høstens Gud.
Steffansridtet under begge Former, baade til fremmed
Vandings-sted og hjem fra Kirke, synes nu saa temmelig at være gaaet af
Brug Norden over[4].
Det samme gælder til Dels om en anden
Rest af Festen. Det har været Skik, at Naboer i den tidlige
Morgenstund paa anden Juledag søgte ubemærket at snige sig til at
udføre Arbejde for hinanden, og særlig gjaldt det om at komme
ind i Hestestalden og faa Hestene striglede og vandede. I
Telemarken søgte man atter at komme uset bort; blev man opdaget,
nødtes man til at komme ind og drikke en Skaal Øl[5]. I Holsten
derimod plejede man efter endt Hesterøgtning at sætte sig op
[1] Olaus Wormius:
Fasti Danici. (Hafn. 1633.) Cap. 19. -- Joach. Hildebrandus:
De diebus festis. (Helmstadt 1735.) S. 24.
[2] John Brand:
Observations on the popular antiquities of Great Britain I.
(London 1849) p. 532-34.
[3] Panzer: Beitrag zur deutschen Mythologie
II. (München 1855.) S. 283.
[4] P. Osbeck: Beskr. öfver Laholms Prosteri
1796. (Hall. Fornm. Foren. Årsskr. 1868.) S. 28. -- Fr. Westerdahl:
Beskrifning om Swenska Allmogens Sinnelag, Seder osv. (Sthlm. 1774.)
S. 7. -- Sv. Grundtvig: Danmarks gamle Folkeviser III 883.
[5]
Norsk historisk Tidsskrift, 2den Række III 185.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0062.html
