Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Julen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en af dem og gøre saa megen Støj, at Husbeboerne vaktes
og kom ud og trakterede Nattegæsterne. Den hele Spøg kaldtes
her: "Peerdesteffen[1]".
I flere Egne af Nørrejylland har det i Mands Minde været Skik
paa anden Juledag at staa meget tidlig op, gøre sin egen Stald i
Stand og derpaa skynde sig til, uset, ogsaa at røgte Naboens.
Lykkedes dette, havde Naboen tabt sin Ret til paa denne Dag at
faa Davre og maatte overlade den til den, der havde udført hans
Gerning. Den, der kom sidst op, kaldtes for "Stafen" (Stefan),
og bar dette Navn Aaret rundt. I de fleste Egne af Nørrejylland
er imidlertid nu den gamle Skik næsten helt udvisket. Tilbage er
blot blevet en grovkornet Lystighed, hvor det gælder om paa
denne Morgen at staa tidlig op og gøre saa megen Forstyrrelse
og Uryd hos andre som muligt. Et svagt Minde om Hestens
tidligere Hovedrolle paa denne Dag har holdt sig i, at en meget
yndet Form for Uryd endnu er at spærre Stalddøren med
Gødning fra Møddingen. Derimod turde det være en anden
ældgammel Rest af Festen, der har holdt sig i Jylland i den Skik, at
paa Stefansmorgen skal alle, der i Aarets Løb har hjulpet med
ved en Gaard, særlig ved Høsten, møde før Daggry paa Stedet,
hvor de da ved tændte Lys trakteres med varmt Øl med Smør i,
Sigtebrød og en ny, hel Ost, der kaldes "Stefansost". Det røde
Øl, hedder det naivt, skal minde om Stefans Blod[2].
En sidste Form for Hestefesten endelig, der endnu er i Brug
baade i Norge og i Sverige, er Juleridtet paa anden Juledag. Fra
tidlig Morgenstund drager alle og enhver i stort Optog til Hest
omkring, byder sig under Spøg og Latter til Gæst og trakteres
som saadan paa hver Gaard, Toget kommer forbi. I Norge kaldes
dette blot "at ride Jul", og foretages under Hujen og Skrigen
[3], i
Sverige derimod benævnes ogsaa dette Ridt "Stafans-Skede" og
foregaar under Afsyngelsen af Stefansvisen, der for hver Gaard
tilsættes med nye Vers, indeholdende Ønsker for det kommende Aar
[4].
Det har sin Interesse endnu blot at se lidt nøjere paa den
Skikkelse, der i alle disse uklare Minder om en ældgammel hedensk
Fest fremdeles betegnes som "Stefan". At han, hvormeget man
end i den katolske Tid har søgt at omdanne ham i Lighed med
Dagens Helgen, den første Martyr, Stefanus, dog intet har med
denne at gøre er klart nok. Alt taler for, at det er Arbejdets og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
