Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Aarets Festrække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højtider, Jul og Midsommerfest, hver i Hjertet af sin Aarstid,
blev da de to Mærkepunkter, gennem hvilke Aarets Akse droges.
Følgende Lysets Vej, regnede man Aarets Begyndelse fra Jul og
fandt sig i, idet man saaledes regnede fra Fest til Fest, at hvert
enkelt Aar blev delt i en halv Vinter, en Sommer og en halv
Vinter.
Foruden disse to Fester fejredes i Norden endnu to andre af
ringere Betydning: en Vaarfest, naar Skoven løvedes, og en
Takkefest i Høst for Aarets Afgrøde. Under Vikingetiden synes
begge at være voksede i Værd paa Midsommerfestens
Bekostning. Ved denne kunde Mænd kun sjældentvære hjemme;
Vaarfesten blev da en Afskedsfest, naar Vikingerne drog ud,
Høstfesten en Tak for Togets Udbytte.
Kristendommen fulgte i Norden som andetsteds den gyldne
Regel ikke at tilintetgøre, men at omdøbe og lempeligt at omdanne
det bestaaende. Da Norden var kristnet, ophævede man derfor
ikke de gamle Fester, men gav dem nye Navne, Julen, der
tidligere var bleven fejret langt ind i Januar, naar Hvermand kunde
se, at Dagen tog til, henlagdes nu til den 25de December og
sloges sammen med den andetsteds kun lidet paaagtede Kristi
Fødselsfest. Vaarfesten kunde nogenlunde falde sammen med Pinse.
For Midsommerfesten fandt man et tilsvarende i Festen for
Johannes den Døber. Høstfesten endelig sloges sammen med en Højtid
for Ærkeenglen Michael.
Ser vi, hvorledes disse Forhold tog sig ud i det 16de
Aarhundrede, fem-seks Hundrede Aar efter Kristendommens
Indførelse i Norden, saa var den paatænkte Omvendelse egentlig
kun helt foregaaet med Festen ved Pirrse, hvor Vaarfest og
Kristenhøjtid havde indgaaet en inderlig Forening. Høstfesten
paa Mikkelsdag var efterhaanden gaaet tilbage i Betydning.
Men Jul og Midsommer fejredes fremdeles med vante Iver;
kristelige Anvendelser og Hentydninger dækkede her kun delvis
over de gammelhedenske Skikke. Og for Folkets Flertal stod
endnu netop disse to, Jul og Midsommer, som Aarets
Hovedfester.
Idet vi i det følgende skal nærmere betragte Aarets Løb,
saaledes som det fik sit Præg ved de enkelte Fester, vil vi særlig
rette vor Opmærksomhed paa de ældgamle Festskikke, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
