- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / VII Bog. Aarlige Feste /
10

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Aarets Festrække - 2. Julen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hedensk og kristeligt saa fast var vævet sammen. Som bekendt
er mange af disse Højtidsbrug blevne afslebne og opløste i de
siden da forløbne tre Hundrede Aar. Og hver enkelt lille Skik,
fastholdt for sig, tager sig ofte ubetydelig ud, ikke mindst for vor
Tid, der har set saa mange af dem ende som Børneleg og
Ammestuetale. Men i Forening udgør de et mærkeligt Led af en
svunden Kultur, en af de Veje, ad hvilke vi endnu, om end famlende,
kan naa en Hedenolds Tankesæt, til hvilken ingen skriftlig
Overlevering rækker.

*



[1]

Julen, der i vore Dage afslutter Aaret, dannede i det 16de
Aarhundrede i Norden dets Begyndelse, idet første Juledag var
Aarets første Dag. Dette stemmede saavel med den gamle
nordiske Opfattelse som med den kristelige, der jo, naar den lod
hele Tidsregningen rette sig efter Kristi Fødsel, korrekt ogsaa
maatte lade hvert enkelt Aar begynde med Kristi Fødselsdag.
Ikke desto mindre havde Spørgsmaalet om Aarets Begyndelse
Middelalderen igennem været og var endnu fremdeles et af de
mest omtvistede.

En Hovedgrund til denne Forvirring var uden Tvivl den, at
kirkeligt set spillede Fødselsdagen liden eller ingen Rolle i
Sammenligning med Dødsdagen. Kristi Fødselsdag kunde da ikke
paa Aarsinddelingens Omraade tiltvinge sig en Betydning, som
den kirkeligt ikke besad. Og Striden om det hele Spørgsmaal
blev saa langvarig, fordi der ikke gaves nogen overordnet
Myndighed, der med kirkeligt Magtsprog kunde tvinge en Løsning
igennem.

Dette fremgaar allerede tydeligt af, at Paverne i Reglen holdt
ikke paa den korrekt kristelige Ordning at lade Aaret begynde
med første Juledag, men paa den hedensk romerske, der lod
Aaret begynde 1ste Januar. Langt mere kristelig var for saa vidt
den Tidsregning, som f. Eks. Karl den Store brugte, at regne
Aaret ikke fra Kristi Fødsel, men fra hans Menneskevorden,
hans Undfangelse paa Mariæ Bebudelsesdag, den 24de Marts.
Og fuldt saa berettiget fra et kristeligt Synspunkt set var det at


[1] 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/7/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free