Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil 45 Alen lange og vurderede til 32 Kr. Alen[1]. Det var klart,
at ved de egentlige Hoffer maatte Pragten være endnu større.
Faa Stockholms Slot f. Eks. fandtes Aar 1584 alene af Gyldendugs
Bordtæpper ikke mindre end otte[2]. Hvad de hvide Duge angik,
saa fristede de dalende Priser paa Lærred i høj Grad til at forsyne
sig. Man faar et levende Indtryk heraf ved at se de Mængder af
Damaskes-, hollandsk Lærreds- og Drejls-Duge, der kunde være
i Enkeltmands Eje. Og med Tanken paa den forskellige
Anvendelse som Underduge og Overduge, forstaar man tillige, hvorfor
Datiden saa omhyggeligt skelnede imellem spraglede,
vaabenprydede, silkesyede, blaarandede, og saa de blot hvidsømmede
[3].
Mod Slutningen af Aarhundredet tabte iøvrigt den Skik sig i
Tyskland, og vel snart efter ogsaa i Danmark, at de to øverste Duge
skulde afvige fra hinanden i Farve. I Mester Rumpolts Kogebog
af 1581 hedder det derfor: "Bordet skal dækkes underst med et
kosteligt, stadseligt Tapet, der hænger lige ned til Jorden. Oven
paa det en hvid Dug, lagt sammen i pressede Firkanter, lidt
kortere end Tapetet. Oven paa den en anden hvid Dug, lagt
anderledes sammen og lidt mindre end den første hvide[4]. Hvor langt
Skikken med Over- og Underduge var trængt ned, kan ses af, at
Frederik den Anden, da han Fastelavn 1560 vilde gøre et Gilde
paa Nyborg Slot, kunde laane alene fra Odense ikke mindre end
200 Overduge og Underduge, medens han fra Københavns Slot
lod hente de egentlige, Fløjls Bordtæpper og Tapeter[5]. Som
bekendt er hele denne Borddækningsvis ide forløbne 300 Aar gaaet
af Brug i Norden som andet Steds, Tydelige Spor deraf kan dog
paavises endnu. Endnu minder Alterbordets Udstyr ide nordiske
Kirker med den dobbelte hvide Dug paa Fløjls Dække om hin
Tids Festbrug. Og lyslevende var Skikken i det mindste for kort
Tid siden endnu tilstede hos saavel Sønderjyllands som Norges
Bønder. Det er fuldt ud et Billede fra det 16de Aarhundrede, naar
det ved Midten af det 19de Aarhundrede siges om et Bryllup i
Østerdalen: "Alle Bordene var stadseligt dækkede med farvede,
uldne Bordklæder, hvorover var bredt smallere, hvide Duge. Ved
Højbords-Enden var især gilt tilstellet: Væg og Vinduer vare
overtrukne med hvide Aaklæder, og desuden var et hvidt Lagen
fæstet op under Taget som en Bordhimmel over Brudeparrets
Plads i Højsædebænken"[6].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
