Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dannede et festligt Midtpunkt. Og i Baggrunden, langs Væggens
tre Sider løb Bordet, ikke som nu til Dags ofte en
skarptskinnende, tilfældig Galanteri-Opstilling med en Række fattige
Stolenakker omkring, men følgende Rummets Linjer og smeltende
sammen hermed, et ensartet Hele, hvor Fløjlsdugen forneden
gradvis gik over i den hvide Overdug med det blanke Sølvtøj,
for atter at tabe sig i Hyndernes og Bænkeryggenes dunklere
Fløjlslød. Hvor Pragten var fuldstændig, og Underdug som
Væggeklæde var guldvirkede, kunde stundom Omgivelserne
næsten blive for blændende, saa at den hvide Dug halvt fattigt
krøb i Skjul som Messesærkens Bræm paa et gyldent
Bispeskrud.
Underdugen var en Nødvendighed, for saa vidt den skjulte
den i Reglen slette og rette Bordplade. Ved festlige Lejligheder
var det stundom Skik at brede ny hvid Dug to á tre Gange under
Maaltidet, hver Gang en ny Anretning frembares. Ved saadan
Omdækning kunde Underdugen ikke undværes, saa lidt som
efter Maaltidet, da Gæsterne ofte plejede at forblive ved Bordet,
medens de to øverste Duge aftoges. Efterhaanden synes det at
være blevet almindeligt at lade begge disse være hvide, den
nederste blot større og med broget syede Borter, saa at den ikke
synede hvid. Selv saaledes var det imidlertid en kostbar Sag at
holde Fest, for saa vidt som den underste Dug altid var af et Stof,
der ikke kunde vadskes, og umuligt kunde undgaa at overspildes
med Vin. Dog, man havde jo nok af dem; Tidens Lyst gik nu en
Gang i Retning af Saadanne Tæpper, der under forskellige
Former, snart hjemmelavede og broderede, snart af Fløjl,
Gyldenstykke, Damask eller "flamske", alle under den fælles
Benævnelse "Tapet", anvendtes baade paa Borde, paa Vægge og paa
Senge. Forlængst har Sproget søgt at bringe Orden i denne
Forvirring og henvist "Tapet" til Væggen, "Tæppe" til Bordet og
Sengen. Kun i en enkelt Talemaade synes Mindet om hint gamle
Forhold endnu bevaret. Det endnu brugelige Udtryk, at "noget
Nyt kommer paa Tapetet", stammer fra hin Tid, men betegnede
den Gang, at en ny Anretning blev sat frem.
Vi har allerede tidligere omtalt den Overdaadighed, der gjorde
sig gældende med slige Bordtæpper, set hvorledes f. Eks.
Enkedronning Dorothea efterlod sig Bordtæpper af Guld- og Sølvmor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
