Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Borddækning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brugen af Serviet fremkom eller blev i hvert Fald først
almindelig i Norden i det 16de Aarhundrede. Skikken var af
sydlig Oprindelse. Endnu langt ned i Middelalderen havde man i
Frankrig ikke betjent sig af et saadant Stykke, men blot benyttet
Dugens Kanter[1]. Den ældste franske Benævnelse for Serviet:
"doublier" betegner den ogsaa som en Slags Stedfortræder for
Dugen[2]. Allerede i Christian den Andens Hofordning
omtales Serviet som noget bekendt; en saadan skal f. Eks. lægges over
Kongens Brød o. s. v.[3]. I Midten af det 16de Aarhundrede var
Serviet almindelig ved Hofferne og hos Adelen saavel i England
og Skotland som i Norden. Maria Stuart besad 24 Dusin[4] i Aaret
1562. Iblandt Peder Oxes Efterladenskaber anføres 110 Servietter,
rimeligvis endda kun Halvdelen af, hvad han havde ejet[5]. Saa
almindelig var Brugen bleven, at det endogsaa i en Bog fra den Tid
med Leveregler for Børn hedder:
Med et Linnedklæde skal Du Munden tørre,
Naar Du har drukket, saa vel som førre[6].
Faa samme Tid var imidlertid ogsaa Anvendelsen for dem i
det mindste i Udlandet steget betydeligt. Det var nu blevet Skik
at lægge rene Servietter frem gentagne Gange under Maaltidet
ved hver ny Anretning, samtidig med at der skiftedes Dug[7]. Om
denne Skik ogsaa er naaet til Norden, vides ikke. I Danmark
som i Sverige synes man i Begyndelsen at have gjort Forsøg
paa at opkalde dem med et nordisk Navn: "Biliggere"[8]. Dette
fortrængtes imidlertid snart af en fremmed Benævnelse, dog
underligt nok ikke af den almindelige: "Serviet", men af den
sjældnere: "Salvet". "Salvet" betød egentlig: Hagesmæk og sigtede til
den Skik, som svarede saa vel til Brugen af Pibekraver, at
fastgøre Servietten i Halsen for ikke at spilde paa sig. Om Henrik
den Tredjes Hofmænd hedder det: De anbringer Servietten om
Halsen, som om de ønskede at blive barberede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
