Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som nogen og agtede ikke at give Afkald paa dette Gode. Men
hvad Konge og Adel gjorde, var med det samme stemplet som
det ene rigtige. Hele Folket fulgte efter. Man kan vistnok regne,
at netop i det 16de Aarhundredes sidste Halvdel voksede
Forbruget af fremmed Øl i Danmark. Og det lykkedes meget hurtigt
at finde den Ende, hvorved Forbudene og Hindringerne med
Lethed lod sig vikle op, saa at Tingenes Tilstand blev et
Vrængbillede af det egentlig tilsigtede.
Sagen var, at Adelen ifølge sine Privilegier var fri for at betale
Accise for det Øl, som den selv brugte. Det Misbrug laa da nær,
at indsmugle under Navn af "til adeligt Brug" Øl, som siden
solgtes til Hvermand i Byen. Det var den allernemmeste Maade
for en Adelsmand at betale sin Øl- og Vinregning paa: blot at
udstede slige Passér-Sedler, som ikke kostede ham selv en Øre.
Accisen, der var bestemt til at være Hemsko, omdannedes
saaledes til en blot Tak i det fælles, store Drivværk.
Regeringen maatte imidlertid snart blive opmærksom herpaa.
Folket drak og drak, uden at Accisens Strøm til den kongelige
Kasse derfor flød rigeligere. Forgæves søgte man at hemme
Misbruget ved at skærpe Tilsynet og true med Straf[1].
Dæmningen var engang for alle brudt. Det betegner Tilstanden, men
røber tillige i høj Grad praktisk Sans hos Borgmestre og
Raadmænd i København, naar de for deres Vedkommende reddede,
hvad reddes kunde, ved en ny Ordning Aar 1593. De havde
hidtil som privat Indtægt nydt 50 Øre af hver toldpligtig Tønde
Øl, der indførtes i Byen. Nu gik de ind paa at nøjes med 25 Øre
af hver Tønde, ligegyldigt om den var toldpligtig eller ikke
[2].
Den anden Maade, hvorpaa Regeringen søgte at modvirke
Forbruget af udenlandsk 01, var ved at fremme den indenlandske
Ølbrygning. Her var en dobbelt Vej mulig. Regeringen kunde
enten selv grundlægge Bryggerier eller søge at ophjælpe de
private. I Christian den Tredjes første Regeringstid synes man at
have været inde paa den første af de to Veje. Regeringen drev
selv et finere Bryggeri. Det Øl, der bryggedes, var en Art, der
kaldtes "Gos", eller som det paa Dansk snart udtaltes: Gaas. At
det har været anset, fremgaar af, at Kongen f. Eks. Aar 1550 lod
hente deraf til Jule-Øl paa Nyborg Slot. "Det Hamborger-Øl,
som Du skriver, at jeg skulde købe, det er her ikke tilfals. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
