Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
12 Fade Emst-Øl og 5 Fade Pryssing[1]. Faa offentlige Steder i
England, hvor meget Øl fortæredes, var det Skik at hjælpe paa
Luften ved at røge med Enebær[2]. En lignende Skik synes at
have hersket i Danmark; i det mindste bestiltes der ved flere af
de Paagældende Lejligheder tillige betydelige Masser af Enebær,
og i de 100 Studenters Spisesal i København veed vi, at slig
Røgning senere stadig blev anvendt[3].
Mod al denne Drik af fremmed Øl hævede der sig, som
naturligt var, adskillige Røster. Der var f. Eks. Christian den Andens
trofaste Følgesvend i Landflygtigheden, Christian Pedersen, der
af patriotiske Grunde ivrede herimod og paastod, at man i
Danmark vel skulde kunne brygge bedre Øl end det tyske, om man
blot vilde have tilstrækkelig Tro til sig selv og saa ikke spare
paa Humlen[4]. Men ogsaa for
Regeringen maatte det hele staa som noget uheldigt. Det var jo
betydelige Summer, der saaledes aarligt gik ud af Landet og til ingen Nytte.
Den Vej, som Regeringen indslog for at modarbejde det, kunde
kortelig betegnes ved: at lægge Indførslen saa mange Hindringer
i Vejen som muligt, baade i Form af Forbud og Afgifter, og
samtidig opmuntre de danske Bryggere til at levere bedre Varer.
Aar 1557 udstedte saaledes Christian den Tredje en Forordning,
i hvilken det forbødes danske Undersaatter fremtidig at indføre
tysk Øl. Hvis Udlændinge førte det hid, skulde de ikke have
Lov til at indlægge det i nogen Kælder, men maatte kun sælge
det fra Skib[5]. Denne Bestemmelse, der nærmede sig stærkt til
et Indførselsforbud, synes imidlertid ikke længe at være bleven
overholdt i sin Strenghed. Regeringen nøjedes snart med efter
tidligere Skik blot at belægge Indførslen med en høj Told,
Accise, og saaledes tage sin Fordel af Befolkningens Smag for den
fremmede Drik. Under Frederik den Anden sattes Aar 1561
Afgiften for hver Tønde tysk Øl til en Krone i Nutids Penge. To
Aar efter forhøjedes den til 1 Kr. 33 Øre, men nedsattes samme
Aar til 75 Øre, for atter et Par Aar efter at sættes igen til en
Krone for Tønden[6].
Denne Regeringens lidt vaklende Holdning havde sin dybere
Grund i selve de styrendes uklare Forhold til Sagen. Thi
samtidigt med, at Kongen og Rigsraadet landsfaderljgt søgte at skærme
Folket mod den udenlandske Gift, drak de selv Tyskøl saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
