Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter endt Dagværk søgte til Raadhuskælderen eller en anden,
mindre iøjnefaldende Samlingsplads, for sammen med gode
Venner at styrke sig ved et Krus Rostocker-Øl, medens Konen,
Børnene og Tyendet tærede deres Danskøl derhjemme.
De Arter af fremmed Øl, der indførtes i Norden, var
utallige. Hver nordtysk By frembragte sin egen Slags. Der var
Lybækker, Rostocker, Wismars, Sundisk (fra Stralsund), Kolbergsk,
Barst (fra Barth i Pommern), Pryssing (preussisk) og Danziger
Øl. Der var fremdeles fra Nordsøbyerne især: Emstøl,
Bremer- og Hamborgerøl. Der var endelig Brunswiger-Mumme,
Kakabille, der ogsaa bryggedes i Holsten, og den i det 16de
Aarhundrede i Hannover opfundne nye Art: Bryhan[1]. Alle var de temmelig kraftige og havde en yderst
livlig Indflydelse paa Fordøjelsen.
Det var, som sagt, store Masser, der indførtes i Norden af
disse fremmede Ølsorter. For Sveriges Vedkommende kan vi
nogenlunde bestemme Forbruget ved Hjælp af de endnu bevarede
Toldregnskaber. Alene til Calmar indførtes saaledes Aar 1551
toldfrit 3654 Td, og Aar 1558 toldpligtigt 2242 Td., foruden hvad
der som Pryssing kom i Fade[2]. For Danmarks Vedkommende
er det et talende Bevis, at saa godt som intet af de utallige
Slagsmaal, der omtales i Tingbøgerne, er opstaaet under Drikningen
af Danskøl. Det er stundom Brændevin, sjældnere Mjød eller
Vin, men hyppigst Tyskøl, der har gjort Parterne hede i Hovedet.
Hvad festlige Lejligheder angaar, saa synes det næsten at have
været staaende Skik, at enhver, der bad derom, i det mindste til
sit Bryllup, fik Lov at indføre det fornødne Øl "sisefrit". Til
en Fyrbøder i dansk Kancelli, der skulde holde Bryllup,
forærede Regeringsraaderne seks Tønder Rostocker Øl. En Snedker
paa Kronborg gaves der sisefrit tolv Tønder Rostocker Øl
[3], til
andre Godtfolk synes Reglen at have været 24 Tønder[4]. Gik det saaledes til ved Privatfolks
Fester, var det naturligt, at der
krævedes langt mere til kongelige. Til Kolding forskreves saaledes
Aar 1578, i Anledning af Dronning Sophias Nedkomst, 960 Td.
Rostocker Øl, 60 Td. Barst Øl, 20 Fade Ernst og 6 Fade
Pryssing[5]. Og sammesteds hen bestiltes Aar 1580 i Anledning af
Gæsternes Gennemrejse til Forlenings-Højtidelighederne i Odense
ikke mindre end 1200 Tønder Rostocker-Øl, 36 Tønder Barst-Øl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
