Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Drikkevarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vil tale med Gaasebryggeren om Gaas", skriver Herluf Trolle
Aar 1561 til Birgitte Gøye. Men allerede Frederik den Anden
solgte Aar 1578 Bryggeriet til en Privatmand, og denne ophørte
vistnok med at drive det. Det eneste Minde, der nu er tilbage om
det hele Foretagende, er Navnet paa en Gade i København:
Gaasegade, hvor "Gaasebryggeriet" i sin Tid laa nær ved den
gamle Vandkunst, ud imod Stadsgraven[1].
Den Hjælp, som Regeringen ydede den indenlandske Brygning,
bestod da mest i at støtte det bestaaende Bryggerlav. I saa
Henseende gjorde den alt, hvad den ud fra Datidens Synsmaade
var i Stand til. For Københavns Vedkommende bestemtes det
saaledes Aar 1548, at herefter maatte der ikke i noget "Krohus"
i Byen udtappes andet end Danskøl, som naturligvis skulde være
købt hos Byens Bryggere. Herved blev altsaa hele den lavere
Befolkning saa temmelig afskaaren fra at nyde Tyskøl, og
Christian den Tredje kunde have frelst Samvittighed lige overfor den
"store Guds Fortørnelse og Uskikkelighed, som kommer af det
meget Tyskøl, som udtappes og besynderligt iblandt løst Folk i
Pottetal". Til Lise for pænere Folk holdt imidlertid det samme
Kongebrev en Bagdør aaben. Det bestemtes nemlig, at fremtidig
skulde der vælges fire Borgere, der skulde have rigtig godt,
"uforplumpet" Tyskøl til fals, og hvis nogen Rigsraad "eller
andre gode Mænd" vilde købe en Tønde eller to deraf, maatte
Sælgeren ikke tage sig større Fortjeneste end 12 Øre paa hver
Tønde. Og selv til andre, hvem Lysten til Tyskøl kunde
paakomme, uden at de just derfor agtede at nyde en Tønde, blev
der taget fornødent Hensyn, idet der som halvt i Forbigaaende
bemærkedes, at saadant var at faa hos Stadens "Herbergérere",
der maatte udsælge "Tyskøl i Pottetal", men kun inden Døre
for deres egne Gæster[2]. Anvisningen var tydelig nok og blev ogsaa forstaaet.
Allerede Aaret efter fik Bryggerne deres Opland betydeligt
udvidet, idet der bestemtes, at alle Haandværkerlav, naar de
holdt Gilde paa Lavshuset, havde at nøjes med Danskøl. Og
ligeledes skulde alle fremmede Skippere og Købmænd, der kom
til Byen og vilde proviantere, købe deres Øl alene hos Byens
Bryggere[3].
For dog ogsaa at sikre Kunderne gode Varer og oppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
