Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aarhundrede maatte man med Føje søge at skyde det Tidspunkt
paa Dagen ud, efter hvilket ingen Mand længere med Sikkerhed
turde forudsættes at være ædru. Senere har de forbedrede
Belysningsmidler baade gjort det muligt og fristet til at forandre Nat
til Dag. Det er nu en i Byerne forlængst glemt Regel, at man, for
at nyde fyldigst Gavn af Dagslyset, bør til enhver Tid paa Aaret
være oppe lige længe før og efter Klokken tolv.
Fra Katolicismen havde man arvet den Skik at regelbinde Ugen
ved at lade "Køddage" veksle med "Fiskedage". "Køddage"
var Søndag, Tirsdag og Torsdag; "Fiskedage" Mandag,
Onsdag, Fredag og Lørdag. I det 16de Aarhundredes Begyndelse,
da Katolicismen endnu stod ved Magt, overholdtes disse Dage
med Strenghed. Ved Christian den Andens Hof vankede der
saaledes paa de fire Fiskedage ikke andet end Sild, Vinsuppe,
eller Grød, Bergfisk, kogt Torsk samt Æg og Smør[1]. Men efter
Reformationens Indførelse blev denne Spægelse for streng; især
de to sidste Ugedage, der begge var Fiskedage, var for haard en
Prøve. Det blev derfor efterhaanden Skik ikke alene at nyde
fede Fiskeretter som Laks og Aal paa disse Dage; men selv Høns,
Lammesteg, Oksekød, Gaasesteg indsmugledes mellem
Fiskeretterne[2]. Dog overholdtes Skikken i sin Strenghed fremdeles i
enkelte gammeldags Huse. Om Anders Sørensen Vedel hører
vi saaledes, at han hele Fasten igennem ganske afholdt sig fra
Kødspiser[3].
Og med vidunderlig Sejghed har mange Spor af den
katolske Inddeling af Ugen holdt sig ned indtil vore Dage. Endnu
i det 19de Aarhundrede lader Eftervirkningerne sig paavise selv
i københavnske Hjem; i Bergen spiser de fleste endnu hver
Onsdag og Lørdag alene Fiskeretter.
En Ejendommelighed ved de to Maaltider, Middag og Aften,
var, at de, hvad Indholdet angik, var ens. Ved begge spistes
varm Mad, og Retternes Soliditet og Antal var i Reglen et og
samme. Naar der f. Eks. skulde gives Regning for nydt Fortæring,
anførtes blot saa og saa mange Maaltider, men man sondrede ikke
mellem Middag og Aften[4]. Kun ganske svagt lader der sig spore
modsatte Strømninger i de forskellige Folkelag. Medens
Mellemklassen naturligt fristedes til at lægge Hovedvægten paa Middagen,
før og efter hvilken der jo skulde arbejdes, droges de højere
stillede naturligt til efter udenlandsk Mønster[5] at lægge Vægten paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
