Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paastaa, at der kun gaves de to gamle Maaltider, ved Middag og ved
Aften. Henrik Ranzau, der, som alle andre, anbefaler den varme
Frokost, lader sig kun afnøde den Indrømmelse, at Børn og gamle
holder flere Maaltider, Voksne derimod holder blot to[1].
Det første egentlige Hovedmaaltid var Middagsmaden.
Denne nødes Klokken 9 eller senest Klokken 10. En saadan
Spisetid svarede godt til Dagens øvrige Inddeling. De fleste havde
paa denne Tid, i det mindste om Sommeren, været en 5 til 6
Timer oppe og kunde trænge til solid Næring. Hertil kom, at det
paa denne Maade blev muligt at anbringe det næste store Maaltid,
Aftensmaden, paa en Dagstid, da det næsten hele Aaret rundt
endnu var lyst, nemlig Klokken 4 eller 5[2].
I de syv Timer mellem Middag og Aften nød de højere
Samfundsklasser ikke noget egentligt Maaltid, men tyede, naar de
følte Trang dertil, blot til Ølkanden. For den arbejdende Klasse
derimod, paa Land som i By, blev disse syv Timer for lang en
Arbejdstid i eet Træk. Man trængte til at holde Hvil, og denne
Hviletid kunde passende udfyldes med et Maaltid. Det var
Midaften eller Mellemmaden. Herved opnaaede man
at faa Dagen delt i fire Tidsmaal, hvert paa omtrent tre Timer og afmærket
ved et Maaltid[3].
Hvad der straks falder i Øjnene ved disse Spisetider, er
deres Afvigelse fra Nutidens. Og dette er ikke en tilfældig
Afvigelse alene for Nordens Vedkommende. Som man spiste her,
spiste man ogsaa i Evropas Hovedlande og havde spist i
umindelige Tider[4].
Endnu i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede hed
det i Frankrig: Staa op Klokken seks! spis til Middag Klokken
ti! til Aften Klokken seks! gaa i Seng Klokken ti! og din Alder
bliver ti Gange ti. Men siden da har de enkelte Maaltider
bevæget sig først med en Times Fart i Aarhundredet, siden med
stadigt stigende Hastighed hen over Dagens Himmel. I det 17de
Aarhundrede spiste Bybeboerne i Danmark til Middag Klokken
11, i det 18de Klokken 12, i de første Aartier af det 19de
Aarhundrede allersenest Klokken 2. For Øjeblikket staar hos
Bybefolkningen i Evropas Hovedlande Frokosten paa den gamle
Middags Tid, Middagen paa Aftensmaaltidets Plads, og dette
sidste Maaltid er stærkt paa Veje til at forsvinde. Grunden er en
dobbelt. I det 16de, 17de og endnu i Begyndelsen af det 18de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
