- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / V Bog. Fødemidler /
26

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Maaltider og Appetit i det 16. Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aftensmaaltidet. Studenterne, der nød offentligt Underhold ved
"Kommunitetet" i København, fik saaledes en Ret mere til
Middag end til Aften[1]. Omvendt anbefalede Henrik Ranzau sine
Sønner at lade Aftensmaden være rigeligst, da saa Dagen var endt og
den lange Faste om Natten fulgte efter[2]. Dog vedblev, som sagt, Aarhundredet ud og langt ind
i det næste Forskellen mellem de to Maaltider at være grumme ringe.

Den Appetit, hvormed man gjorde Besked ved disse
Maaltider, var ganske overordentlig.

illustration placeholder

Fig. 4. Et Bryggers.
(Efter Olaus Magnus 1555.)

Det var jo en gammel Skik, at der tilkom enhver et bestemt
Maal Øl om Dagen. For at forstaa den Beregning, der i saa
Henseende fulgtes, maa vi erindre, at hin Tid jo ikke kendte Te og
Kaffe og saa godt som ikke drak Vand, saa at Øllet traadte i
Stedet for alle disse Drikke i Norden. Men selv dette forudsat,
maa Datidens Beregning forekomme os meget høj. Man gik i
Danmark ud fra, at ethvert voksent Menneske behøvede mindst
seks Potter Øl om Dagen (Fig. 4).

Denne Beregning faar først sin fulde Belysning, naar vi ser,
hvorledes Samtiden selv betragtede den. Det er højst betegnende,
at medens man tidligere havde nøjedes med mindre, ansaa
Datiden ikke engang dette for nok. Tidligere havde 12 til 14 Tønder
Øl om Aaret, hvilket svarer til lidt over fire Potter Øl om
Dagen, udgjort, hvad der ansaas for tilstrækkeligt til et Menneske.
Spor af denne gammeldags knappe Tilmaaling fandtes endnu


[1] H. Rørdam: Kjøbenhavns Universitets
Historie II 81.
[2] Lader coena
(Aftensmaden, modsat prandium, Middagsmaden) være den rigeligste".
H. Rauzau: De valetudine conservanda (Lipziæ 1573). p. 32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:01:07 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/5/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free