Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Klædedragtens Stof og Farve - 11. Paaklædning. Tilbehør. Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark, senere lidt efter lidt ogsaa Norge og Sverige, ind i den
syd- og mellemevropæiske Udvikling, der af sædelige Grunde
opgav de ældgamle Badstuer og den almindelige Badning.
Frankrig og Tyskland blev for Norden de toneangivende. Mere og
mere skiltes vi fra den Form for Renlighedskrav, som især i
Holland og tildels i England, trods de ændrede Forhold, dog
vedblev at gøre sig gældende.
I Frankrig, Tyskland og Norden blev med stigende Forstaaelse
den ny Forklaring denne: Badning og Vadskning er ikke længer
nødvendige for den, der har Lejlighed til at skifte Beklædning.
Det allerrenligste er netop at vadske og bade ikke Krop,
men Klædning. Legemet er ligesom Sjælen inde i Klædningen.
Sjælen lader sig ikke rengøre uden i moralsk Henseende. Det
sande Bad, den sande Renselse er at rense og vadske
Sjælehylstret, Klædningen. Ved et underligt Træf naaede denne Forklaring
til Danmark omtrent samtidigt med, at her just de gunstigere
Betingelser var til Stede for Vadsk af ogsaa Klædningens sorte Sjæl.
Vandledning endog ind i Slottes og Herregaardes Sovekamre,
Tin- eller Messingvadskefade og Haandklæder som fornemt
Sovekammer-Tilbehør, alt var som rede til at tage de dertil
trængende under grundig Behandling. Men Tidsaanden drejede atter
af. Følgen blev en vigende Anvendelse af de nyopnaaede Goder,
en Tilbagegang i Renlighed hos Folkets øvre Lag, ganske
svarende til den, som vi for Boligernes Vedkommende har set hos
Landbefolkningen især i Danmark henimod Aar 1800. Da var
for Resten Fortryllelsen hos Folkets øvre Lag og
Bybefolkningen alt ved at hæves. Det 18de Aarhundredes franske Filosoffer,
især Rousseau, havde forkyndt det naturliges Ret med saa megen
Varme, at den rev mange med sig. Hvad var naturligere end
Vand, ferskt og salt Vand? I Danmark flyttede omkring Aar
1800 den rigeste Hovedstad-Befolkning om Sommeren først ud
til Ferskvandssøerne, saa til Havkysten. I det 19de Aarhundrede
voksede Sommer-København langs Sundet op forbi Helsingør
og videre til Gilleleje. Koldt Vand blev det sikre Lægemiddel
mod indre og ydre Sygdomme. Badeanstalter ved Kyst, i By og
i hver enkelt Bolig toges med stigende Begejstring i Brug. Selv
Landbefolkningen puttedes modstræbende deri, naar den,
tvungen af den almindelige Værnepligt, nødtes til By. Først i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
